Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - andvorde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— angerfuld 41
1569, for Malmøhuus Lehn findes p. 1088, at Kærrstorps (Kiærstrups)
Præstegaard er frataget endeel Jord, ”huilcken iordtt alle
bymendene haffuir y antuorde huor (hver) siin partt.” 2.
Omsorg, Bevaring, Værge. ”At have i 4ntvorde.” ”Hr. Lage Bragde
berette .... huorledes handt hagde fangitt Niels Trudtsen i fyn Antvor,
och hure thet wor gangen met hannom, fra thet förste handt fech hannom
uti sin Antuorde.” Herredagsdom af 1551. (Rosenvinges Udv. af d. Domme.
I. 160.) ”Saa lenge hand .... haffde samme Öe oc Slot i Antvorde.”
Hvitfeldts Bispekrøn. S. 77.
andvorde, v. a. overgive, flye. (overantvorde) ”We skal them
wordhæ, tha the anduardhes diæfflæ.” Cod. R. 1390. ”Hwært
aar vd at giue .... en mark solf innen gothe penningæ oc geue,
oc andworthe them innen abbatissæ hender.” Dipl. 1412.
(Roeskilde) s. antvorde.
Angel, n. s. formodentlig: det til Lænken smedede Haand- eller
Fodjern, hvori en Fange sluttedes. Ordet, der ellers neppe findes
hos os i denne Bemærkelse [Isl. Aungull er en Medekrog] kan
maaskee høre til den romaniske og germaniske Classe af Ord, der
bemærke en Kiumning, Bøining; f. Ex. angulus, uncus, Ankel,
m. fl. (s. Angel og Ankel i Adelungs t. Ordb.) ”Nu ligger Hr.
Karl i Bolten spend, I Angel oc haarden Jern.” A. S. Vedels
Tragica. S. 28. (Jvf. Nyerups Udg. af d. Viser. III. 24. 447.)
Anger, n. s. 1. I ældre Dansk [ligesom Isl. ángr, n.], ikke blot
Ruelse, Forbrydelse (poenitentia); men: Sorg, Harm, Bekymring,
Nød (dolor, angor). Jvf. det sv. ångra. Ihres Glossar. I. 54.
Gl. Eng. Anger, sorrow. (Promptuar. Parvulor. p. 12. Townley
Mysteries. p. 99.) ”Anger oc sorgæ.” Riimkrøn. 2455. ”Oc
frælsæ hannum af then anzher.” sst. 2614.
2. Nød, Betryk. ”Æn flyr han foræ rætslæ, och lader
brödrænæ i anger efter segh.” (Knuds Gildeskraa. Ms. af XV. Aarh.
Art. 5.) Kofod Ancher om d. Gilder. S. 108. ”Han scal holdæ
thet met sin eed, at .... han ey saa sin gildbroder væræ stæd i
saadont anger.” sammest. Deraf angre i Bemærkelsen: ængste,
plage: (”Det alleneste angrede hannem” [Alexander] o. s. v.) som
endnu forekommer i Overs. af Curtius, ved M. Wingaard. S. 246.
angerfuld, adj. 1. skadelig, skadefuld. ”Thennæ urt ær tho angærful.”
H. Harpestr. Lægeb. II. 50. 2. sorgfuld. ”Til Iohannes sagdæ han,
see thin angærfuldh modher.” D. Breviar. (Cod. Reg. 1613. 4to.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
