Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - angergiven ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
42 angergiven —
angergiven, adj. v. sorgfuld, sorggiven, betaget af Sorg eller
Bekymring. ”Her aff bleff det hierte gladt, som tilforn vaar
angergisfuet oc vaandefuldt.” Vedels Saxo. 1575. p. 7. ”paa det hun
(Hustruen) icke skulle blifue for meget misströstig oc angergifuen for
min Skyld, thi hun hafuer saa megen Omsorg for mig.” Mads Jensens
Liigpr. over Henrik Wind. Kbh. 1633. p. 29. ”De som kunde yvære
hiertelige Bedröffuede oc inderlige Angergiffne for deris hensoffuede Venner.”
sst. p. 203. (Endnu i Slutn. af 17de Aarh. ””om Kongen nu var
angergiven for forestaaende Besfuærligheder.” Curtius af M. Wingaard. S. 234.)
Angergivenhed, n. s. et sorgfuldt Sind, Bekymring, Ængstelse.
”I theligh hugsens anghergifwenhedh.” (1488.) Cod. Reg. 1586.
(Lat. in hac mentis anxzietate.) ”De bekomme oc Godz, de
som det met angergiffuenhed oc sorg beside.” Reinike Fos. 1555.
sol. 248. b. (I denne ældre Bemærkelse forekommer det endnu i 17de Aarh.
Jvf. Bording. Poet. Skr. I. 182.) :
angerlig, adj. 1. angerfuld, angrende. ”Eet angerligt Syndehad.’”
P. Eliæ. (Underviisning til en christeltlg Forening. 1534. f. F. 2.)
2. som giver Anger, som man kommer til at sørge over; skadelig.
(s. angerfuld.) ”Hworemange sige obenbarlige, ware sig leeth
och angerligt, at the gode gerninger nogen tiid giorde.” P. Eliæ.
(Biskopp. Giensvar. 1533. L, 4.) Jvf. Ordet augerlig.
angerløs, adj. I Bemærkelsen: a. uden Skyld og Ansvar. ”Huad
en haffuer udi xx. Winther ulast och ukiert, thet beholder han
angerlöst.” Dom af 1587. (Rosenvinge. IV. 105.) b. fri for
Klage eller Tiltale. ”Oc der met were angerlös for Feide.” Christ. III.
Reces. § 21. ”Angerlös for den Sag, han sigtes for.” Christ. V.
D. Lov. VI. 6. 16. (I Malmøhuus Lehns Landebog [geistl. Matrikel]
1569, p. 96, siges om et Sogn, at Præsten har ”her tiil dags hafft srii
illebrand paa Stichtens och kronens skouffue, som waare vindfelle grene och
sancke brende, Item ollengieldt angerlöst tiill sine egnne Suin.”)
angre paa, v. n. fortryde paa, være misfornøiet med eller over noget.
”Saa er det intet at angre paa Guds gode gaffver.” Niels
Hemmingsen om Ægteskab. 1572.
Ankeri, n. s. Uvillie, Fortrydelse, hadeligt Sind. (Saaledes brugt
af H. Taussen. ”Egipterne finge fast Ankerij til Israels börn, oc
trællede dennom ubarmhierteligen.” 2. Moseb. C. 1. (I Vulgata:
Oderantque filios Israel Egyptii.)
Anled, Anlede, Anlæt, n. s. Ansigt. facies, vultus. [Isl. Andlith.
T. Antlitz.] ”Smör man sit anlæt.” H. Harpestr. Lægeb. I. 77.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
