Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Ardag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— arge 45
I. 475) har: Armbrust; men som et nyere Ord fra 12te Aarh.,
hvilket han er mest tilbøielig til at udlede af arcubalista; skiøndt
han ogsaa henviser til brestan, briste.
I ældre Dansk finder man baade Arbørst, Arbøst og Armbørst, eller
Armbøst (men neppe Armbryst); f. Ex. ”Hvar styræsman scal havæ fullæ
mens wapn oc thertil et armbyrst.” J. Lov. III. 4. (Saaledes i
Christoffer af Bayerns Stadsret f. Kiøbenh. 1443 VI. 17. ”Awo skiuder i nogen
mantz hus eller gardh med armborst, spiud, eller kaster öxe eller steen.”
(Nogle Haandskrifter, hvoriblandt et fra 1496, have dog her Arbyrst.)
Rosenvinges Stadsretter. S. 165. Ligeledes Armbørst i Christ. II. Geistl. L.
ce. 61. Frederik II. Gaardsret. Art. 7. Oversættelsen af Dr. Margrethes
Stadsret. Art. 49. ”om Armböst, Skud oc kast.” 1l. c. S. 510. ”Item trettywge
ny Armböst.” Visborgs Inventarium. 1509. (D. Mag. I. 148.) ”Som
Effraims bewebnede börn, ther förde armböst.” Dav. Ps. ved Fr.
Wormordsen. 1528. (Ps. 78. V. 9. Bib. af 1550 har: ”Der förde Buen.”)
Derimod Arbøst i en Reitertings-Dom af 1537. (Rosenv. Udv. Domme. II. 24.)
”1 igenskiudende Arböst fast oc sterck.” Reinike Fos. 1555. fol. 222. b.
”Drengebörn gaae om met bygning, met suerd, Arböst Ge.” Imod
Ægteskabs Dievle af N. Palladius. 1557. (Jvf. ogsaa nedenfor: bøste.)
Ardag, n. s. [af Isl. Ardr, Plov.] Pløining. (s. ærje.) ”Hwa sum
athælwæg spillær mæth graf, ællær med ardagh, ær tho mæth garth.”
Gamle Siæll. Lov. II. 50. (Jvf. Skaanske Lov, IV. 5.)
”Tha dröwer bode plöwer (Pløier, Plovmand) oc herræ,
Ardagh oc saa ther til Sæde,
Oc alt thet man scal födes mæde.”
(XV. Tegn før Vor Herres Dom. Ghemen. 1509.)
Arfuame, n. s. Arving; Arvinger. [Angelsax. Frfenuma. Goth.
Arbinumja. Nedersax. Arrgename. Brem. Wb. I. 26.] ”Thy lader jek
hænne ok hænne arfnamæ lidhugh quit ok altyngist fri mæth thætte
mit bref. — — Ok scal hun oc hænne Arfnamæ aldrigh mer
nöth eller Maninghe lida af mich elle minæ arsfnamæ um the
fornæmda 50 Mark.” Dipl. 1386. (Quittants af Claus Vleming
til Dronn. Margrethe.) Udv. d. Dipl. Nr. 9. S. 10.
arge, v. a. 1. fordærve, forværre; forringe, giøre slettere. (iæ peius
mutare, corrumpere.) .... ”thettæ fornempdæ fæste, læn oc
köpstæth at byggæ oc besettæ oc at bedræ... oc ey arghæ eller mynschæ
i nogræ made.” Dipl. 14096. ”Wil oc scal jæc bygge och bædhre
then (Gaarden) i allæ madæ, oc i engæ madæ wærre eller arghe.”
(Dipl. 25. Mai 1406.) 2. søge at skade; overfalde, angribe;
(oftest iniransitivisk med Præpos. paa.) ”Wille oc nokræ henne....
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
