- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Første Deel. A-L /
51

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - ater ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

— Atterstand 51

ater, atter, adv. tilbage; igien. [Sv. äter.] ”Oc bödh them
ather at wendhæ.” Riimkrøn. (Saaledes i de efterfølgende
Sammensætninger.)

attergaae, v. a. gaae tilbage, gaae igien. I dette og de følgende
Ord har atter sin forældede Betydning; ikke den nuværende: paa ny,
endnu engang. ”Heel (Hil) Iesu högre footz saar, tw saargiör
myldælige hwgen (Huen, Sindet) tha tw offtæ attergaar gömen
then.” Dansk Breviar. 1497. (Cod. Thott. 553. 4to.)

Attergield, n. s. Giengieldelse. ”Ond Atergiæld.” Cod. R. 1390.

attergielde, v. a. giengielde. ”attergældæ hwær, æffter thy som
rætwist ær.” (Cod. R. 1390. f. 35.)

Atterhold, n. s. Afholdenhed. (abstinentia.) ”Atterhald aff
drwkkenskap .... aff mat ok dryk.” Cod. R. 1390. f. 34. f. 223 ”De

som leffue edrwelige oc sparsommelige, twingendis deriss legeme
met faste och aterhold.” Jert. Postill. 1515. fol. 156. p. ”Stort
aterhold paa legemeth meth kyskhed.” Cod. R. 1390. f. 186. Deraf:
atterholdig, adj. afholden: abstinens. (samme Haandskrift.)

atterlukke, v. a. lukke igien, tillukke. ”Naar jek ær ingangen, herre
gud, atterlwk dörren, at jek æy atter utganger til synden.”
Gammeld. Bønnebog. (Cod. Reg. 1614.)

atterløsse, v. a. gienløse, indløse. ”Aterlös thinæ synder.” Cod. Reg.
1390. f. 5s. ”Tw æst then .... ther mek atterlösde oppa korssit.”
(Cod. Reg. 1614.)

Atterløsen, n. s. Gienløsning, Forløsning. ”Allæ them som bidhædhe
Israels folks Aterlösn.” (Cod. R. 1390. f. 36.) Aterlösning. (1488.)
Cod. Reg. nr. 1586.

Attersagn, n. s. Giensvar, Gienmæle. ”Ællær at thær cum ey
ræt atersagn.” Samme Lov. II. 65.

attersige, v. n. giensige, gienmæle, giøre Indsigelse imod. ”Utæn
konungs umbutzman sighir a sinæ sannændæ, at han lot atersighæ.”

K. Eriks Siæll. Lov. III. c. 66. (Deraf: Attersagn.)

Atterstand, n. s. hvad der staaer tilbage (at betale); ubetalt Skyld.
(Restance.) ”Naar skriffueren vddrager vdi lehnit, oc Klarer
bogen, oc indkreffuer atterstand.” Frederik I. Forordn. S. Petri
og Pauli Apost. Dag. 1532. (Canc. Regist. I. fol. 57.) Jvf. Danske
Atl. III. S. 269, hvor Ordet skrives: Agterstand.

4*

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/1/0057.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free