Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - atterstoppe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
52 atterstoppe —
atterstoppe, v. a. gienstoppe, tilstoppe. ”Oc læta sidhan al finsther
(Vinduer) atherstoppa i thy husena man inne liggher.” Fragm. af
Henr. Harpestrengs Lægeb. (Ny D. Mag. I. 62.)
attraaelig, adj. ønskelig. ”Thæckelig oc atthraligh.” (1488.)
Cod. Reg. 158. b.
augerlig, adj. Hos P. Lolle, Udg. af 1506 (Nyerup. Nr. 1046)
læses: ”Offthe gör liden gnisth augherligh ild.” (I Lat. atrocem
torrem. I Chr. Pedersens Udg. 1515, f. 84, er Ordet ombyttet med
”stor Ild”.) Efter Nyerups Mening skulde dette være det Isl. ögurlegr,
skrækkelig, gyseltg. Maaskee er det i Udg. af 1506 kun en Trykfeil
for: augerlig; ligesom det Upsalske Haandskr. af P. Lolle har
p. 107: ”Opta gör litin gnista angherswld eldh.”
Augskiold, (awig Skiold, som Ordet vel egentlig skulde skrives)
ɔ: Landsforræderi. (Egentlig: modvendt, fiendtligt Skiold; paa
Svensk: afvig Skölld. Isl. aufugr, öfugr, modvendt, forvendt,
bagvendt; hvoraf vort aved. Jvf. Ihre Gloss. I. 71. Rosenvinges
Udg. af Eriks Siæll. L. S. 354.) I øvrigt jvf. Avindsskiold.
Hovedstedet i Eriks Siæll. L. I. 27. (31.) hvor der tales om. naar en Mand ”far
utæn riky, ok far mæth utæn rikys hær in oppæ sit eghæt riky, ok hærier oppæ
thæt .... forthy at thæt kallær mæn awg skiold förth ofnæ rikit.” Men
det findes langt sildigere: ”Hr. Pouel Laxman met Breff och Budh haffde
opreysd Swæriges Riges Indbyggere emod hans Nade oc alt Danmarkes
Riige med Awgskioldh.” Landstings-Dom 1503. (Histor. Tidsskr. III. 590.
Rosenvinge Udv. af D. Domme. I. 29.) Ordet forekommer oftere i samme
Dom; saaledes: ”at hæryæ indh uppaa Danmarks Riige met Awgskiold.”
Aumur, Amur, n. s. I nogle. Haandskrifter forekommer, i Visen
om Vidrik Verlandsen, det Omqvæd: ”Men han bærer Guld og
Aumor paa sin Haand.” (jvf. Nyerups Udg. I. 378 og 418, hvor
han forklarer Ordet ved ”Steenklever”, en Plantes Navn,
melilotus officinalis; efter Vidensk. S. Ordb. I. 151.) Kunde den
nedenfor tilsidst anføorte Forklaring antages: da vilde her snarest
være Tale om et Smykke, en Ring, et Armbaand, e. desl. af
Guld og Rav. I Visen om Hr. Orm og Jomfru Sølverlad, IV. 72, fore-
kommer:
”Du lade dit Gulv med Amur siröe;
bred Bænke med Silke det hvide.”
Dette sidste Sted mener Werlauff (Om Ravhandelen. Kbh. 1835. S. 62. 63)
kan gielde om en vellugtende Plante, maaskee Abrod, Artemisia Abrotanum,
som hos os nu kaldes Ambra; det første Sted vil han snarest forklare ved
Rav (Ambrum, awmbre jaune, Nedert. Ammer), ”hvilket Visens ukyndige
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
