Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - A og aa - Avindsbod ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
54 Avindsbod —
Avindsbod, n. s. Bøder for den Skade, som tilføies Andre uden
Fordeel, blot af Fiendskab eller Avind. (s. Christian IV. Norske Lov.
Kiøbeb. C. 27.)
Avindsgiestning, n. s. Giæsteri, som skeer af Fiendskab, eller til
Straf for den, som ikke vilde være Husbonden eller Herremanden
hørig, ikke svare ham sin Skyldighed, e. desl. (i Skaane.) I den
skaanske Landebog, eller Matrikelen over det geistlige Gods, optaget efter
Frederik II. Befaling, 1569, forekommer følgende Sted, som oplyser Ordet:
”Mogens Jonssen i Greslinnge giiffuir tiill Kircken (i Wisseltofte Sogn)
aarligen landgille smör iiij pundt. Dominium (Herligheden over Gaarden)
haffuir nu frw Margrete paa Getzholnm. Men for nogle aar siden naar
Dominium tiill kircken. Men Aage Knudssen tiill Getzholm sende bud
op tiill Mogens Ionssens faderfader wid naffn Per Ionssen, att hand skulde
komme wud och tinge for giesterij och hosbondeholdtt. Tha forspurde
Peder lonssen siig mett Gammil Böye, som waar kirckewerge samme tiidt,
om hand skulde noged skotte forne Aage Knudssen. Da forböd
kirckewergen att handt inthed skulle skiöde andre end kircken, som sedwanligt
hauffde werrid af arrilde tiidt. Da kom Aage Knudsen selff siuende op
och gieste der en affuindsgiestning; siiden haffir dominium
werridt fraa kircken.” (Anden Deel. p. 251.) ;
avindsløs, adj. som Ingen avindes ved; umisundt. ”Kongen gaff
hannem et got Suerd, Men Gafuen bleff icke affvindslös.”
Claussens Snorre. S. 277. Ö
Avindsskiold, n. s. Forræderi, eller Opreisning, Opstand imod sin
Fyrste og sit Fædreland. Uagtet det synes naturligt, at udlede
dette Ord af Avind, (”at före sit Skiold af Avind imod Riget”:
Weilles Glossar. S. 37) stemmer dog dette ikke overeens med den
ældre Skrivemaade: ”afvend Skiold” og det Sv. afvig sköld ɔ:
modvendt Skiold (jvf. afvig, avet), Ihres Glossar. I. p. 72; og
Ordet Augskiold, som uden Tvivl er det samme. ”Huilken
vdsleger oc fredlöss Mand, som feider paa sit Fæderneland oc
förer affuend Skiold imod Riget.” Vedels Saxo. 1575. S. 103.
(ivf. S. 5.) I øvrigt skriver Vedel ogsaa Affuend (S. 54. 498)
for Avind, og ”affuendes ved” (S. 206. 274.)
avle, v. a. erhverve, vinde, frembringe. ”Om man affler noget, sithen
hans börn ære aff skifft.” (Overskrift i Gl. Siæll. Lov.) ”Astunden til
at afflæ wærdzlik thyng.” Cod. R. 1390. f. 109. ”At afflæ sik stort
naffn.” sst. f. 32. (Deraf ogsaa Subst. ”godzes affling.” ibid.
”Synde bædring ok dygdhæ affling.” ib. f. 121.) ”Thet (got-)
man hær vdi werden afflær, oc i syn frii wælmacht giffuer i al-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
