Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Barsel ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— baste 67
mindre Skibs- eller Fæstningsskyt (i 16de Aarh.) Til Knud
Steensen, da han 1559 laae for Helsingør og skulde seile til Island,
blev overleveret ”3 Qvarteer-Slanger, med 6 Kamre, 8 Barsere
med 16 Kamre”, m. m. I den samtidige Optegnelse (i det Kgl.
Archiv), hvor dette meldes, forekommer iblandt Beholdning af
Artillerie og Krigsmateriale følgende Skyt: ”Et Qvarteer-Jernstykke
med 2 Kamre, 6 smaa Barser med 6 Kamre, 28 Hager med
nogle Former”, o. s. v. (Nyt Hist. Tidsskr. I. 158.)
Barsel, n. s. Barnsøl, Gilde i Anledning af et Barns Daab.
”De forfulde hannom fraa Mattz Esbörnsens Gaardt, som giorde
Barsell then Dag.” Dom af 1538. (Rosenvinge. II. S. 82.)
Baspyd, (Basspyd?), n. s. Et Jagtspyd, kort Spyd. ”Huræ
som man (mæn) sculæ dricke tilsamen, thijt scal engen bære
basfpiwd, swærd, knisff, eller andre wapen.” Gildeskraa af XV. Aarh.
Ny D. Mag. VI. 55. ”Lykken rammer Mand, og Baspyd
Jernhat.” (Ordspr. hos H. Thomesen. s. min Saml. S. 139.)
”De komme met kaarder, Baspiud oc Suerd.” Reinike Fos. 1555. f. 67. a.
— ”De komme paa voss der
Met Polöxer, Baspiud, Stafffiynger oc Suerd.” sammest. f. 243. b.
Den platt. Orig. har kun: ”Mit Speten, mit Exen vnd mit stöcken.”
f. 225. a. [Vid. S. Ordb. har ikke dette Ord; men har optaget: Bassespyd,
”et Spyd som bruges paa Bassejagt” ɔ: Vildsviinsjagt. En saadan Form
forekommer neppe nogensteds i gamle Kilder, og Afledningen er tvivlsom.
(Basspyd, Jagtspyd til Basser.” P. Syv. Ordforklar. til Ordspr. II. Deel.)
Vedel (Pavekrøn. f. 151) skriver Ordet Bastspiud. — Jvf. det Isl. og Gl.
Sv. basa, Gl. Eng. baste, cædere, ferire; badse, slaae haardt, lydeligt
Slag. Colding. og Sv. Basslare, Ihres Glossar. I. 140, hvor han anfører
Pet. Teutonista: ”Baseler, eyn steek wapen; ein cleyn twysnydick Swert.”]
Bast, n. s. ”Baand og Bast”: jvf. Skaanske L. V. 28. VIII. 3. og
Vid. S. Ordb. I. S. 262, hvor det i Sk. Lov forekommende Bast
antages at være et andet Ord end det sædvanlige (Bastreb), og at
betyde en Fodhilde eller Stok: en Træblok, hvori Forbryderes
Fødder sluttedes. [Gl. Eng. Baste, a rope. Halliwell. Dict. p. 148.]
baste, v. a. binde med Bastreb; (bastbinde: vincere. Colding.
Etymol. lat.) (Sædvanligen i Forening med binde, ligesom i
lignende Tilfælde, for Stavrimets Skyld.) F. Ex. ”I fordom tid holtis
ingen skameligere straff iblant Danske mend, end at bastis oc
bindis.” Vedels Saxo. 1575. S. 250. (Jvf. Ihre. Glossar. I. 143;
og Gl. T. bestan. Graff. Sprachschatz. III. 219.)
5*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
