Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - beqvemme ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
76 beqvemme —
beqvemme, v. n. passe sig for, semme: cdeecet, convenit. ”Ieg b
finder ingen, som saadan Krönicke .... bequemer mere at la
oc forsuare, end eders Kongel. Majestat.” Vedels Saxo. 1575. Fo
Beraad, (et.) Raadførsel, Raadslag, Overlæg imellem Flere. ”Huilc
XII. dandemend vtginge i eth frith berodh, och igen inkomme
(Tingsvidne. 1492.)
beraade sig, v. r. raadslaae, raadføre sig (betænke sig.) ”Nw
berathik, hwilkin talæ jæk skal sware hannom.” Gl. D. Bib. 2. Sam. C. 2
berede, (bereide), v. a. betale, erlægge, udrede. ”Half annet hundt
lödughe mark at bereidha i werdh och redhæ peningæg” — ”
half thridhiæ sinne tiughu mark lödugh i clædhe at bereidha
Dipl. 1386. (Udv. D. Dipl. Nr. 8.) partic. bereit (”hawer n
betalet ok bereit”) og imperf. bereidde forekommer i et anl
Dipl. af 1386. (sammest. Nr. 9.) ”För fornempde herra prowå
the fira lödhoge mark ok tiugha alstings berede wordhe.” Diit
1399. sammest. Nr. 51. (Jvf. Stedet af Haandfæstn. bag i Haandskrif
af J. Lov, hvor baade berede og betale forekommer. Vid. S. Ordb. I. S. 31:
Bereding, Beredning, n. s. Betaling. ”Vare thet swa at ir
wanskædh i the ty lödy mark byreiding pa thæn faresaudl
dagh.” o. s. v. (Panteforskrivning af Barnom Eriksen. Bierreherre
Jyll. 1399.) ”Ok thakke wi then fornempde Frwghe Drodnit
for goth beredning.” Quittebrev af 1408. D. Mag. V. S. 4
(Ligeledes 1406. Udv. af Diplomer. Nr. 168.)
berette, v. a. (Egentlig samme Ord, som berede.) Meddele Na
verens Sacramente; (ikke blot, som nu, om Døende eller mec
syge Personer.) ”Nogre vnge piger som icke berette vaare f
deriss vngdoms skyld.” (til Skriftemaal og Nadverens Brug.) Cl
Pedersen. Jert. Post. f. 125. b. En Præst, Hr. Mads Hansen,
vidnom Fru Sophie Daa, (der var bleven indsar i Arrest paa Enggaard i Fye
”att han haffde berett hinde thuende Gange udi et kammer, kalc
Spegelberg”; eller som det noget før nævnes; ”Spegelborg”. (Speebor
s. dette Ord.) Dom af 1575. (Rosenvinge. III. 266.)
Berghøvedsmand, n. s. Allerede i Midten af 16de Aarh. hav
man dette danske Ord, der i det 17de er blevet ombyttet for d
reent tydske Berghauptmand. ”*”Iffruer lenssen (”Baden ell. Jer1
skæg.” Klevenfeldt.) fick Breff, saa hand haffuer sagt Kon. Maitt. thier
niste for en Berghöffuitzmand wdi norge, och skall troligen tilhiely
at forfordre thet, saa thet fonger en goed fremgang .... tha haffuer Kor
Maitt for saadan sin thienniste unt och forleent hannom Skiee Leet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
