Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - beringe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— heseilet 77
Skiee syssel, Gimsöe Closter och Fröland skiibred wdi norge ligendis.” o. s. v.
(Christ. III. Brev dat. Koldinghuus 1545. Register over alle Lande. f. 18. a. 2.)
beringe, v. a. indslutte, omringe. ”Han befol halffandet hundrede
Espinge at beringe dem.” Vedels Saxo. 1575. S. 531.
bert, biert, adj. skiøn, prægtig, glimrende; fiin, artig. [Hos Moth:
biert. Isl. biartr. Angels. beorht. Eng. bright.]
”Nogle vilde have hans gode Sværd,
Og nogle hans Harnisk og Hest saa bert.” K. Vis. Nyerups Udg. I. 88.
Jvf. Ordsproget: ”Saa er Barn i By bært, (artigt) som det er
hiemme lært.” P. Lolle. Nyerup. 33)2. ”Thet ær ey een Frwæ
saa bærth”, o. s. v. P. Lolle. Nr. 241. jvf. P. Syv, Ordspr. II. 174.
”Det spanske Folck letferdigt oc biert.” P. J. Hegelunds Calumnia.
1579. f 25.
berygte, v. a. bringe i Vanrygte, i slet Rygte blandt Folk. (Nu
bruges sædvanlig kun Particip.) ”At han skulle beryekte gutz
thienestheman.” (ut infamem redderet Dei famulum.) 1488.
(Cod. Reg. 1586. f. 72. a.)
beræven, adj. gienstridig, modvillig. (Saaledes i de nyere
Bibelovers.) ”beræwin ok fortrödæn sön.” Gammeld. Bibelovers. 5. Moseb.
21, 18. (fillus contumax & protervus. Vulyg.) ”forkropæn ok
beræwen.” ib. 21, 20. (egenvillig og ulydig. H. Taussen.) Hos
P. Lolle (Nyerup. 1173) har Udg. af 1508 beræfnæ; hvor
C. Pedersens Udg. af 1515 har ”hovmodige”.
Berævenhed, n. s. Gienstridighed, Frækhed. s. Hr. Michaels
Riimværker, S. 119, hvor Talen er om de onde Engle: ”som for
theres storæ beræffuenhed fulde aff theres stadt” (Stand.) Man
har vanskeligt ved her at finde Slægtskab med det sv. beræflig,
flink, dygtig, præstans, alacer. Jvf. Ihres Gloss. I. 167. Isl.
birafin. Gudm. Andr. Lex. p. 28. Nedersax. beryklick, nyttig,
beqvem; af heryven, forsyne. Richey, Idiot. Hamb. p. 213. Hos
Almuen i Vestergotland er bexævelig (i Upland berarlig) derimod:
stortalende, skrydende, indbildsk. (Hof, Dialectus Vestrogoth. p. 88.)
berore, v. a. bevæge, drive, tilstynde. ”Ther til berörd, stwndwm
af hoffmod, stwndwm aff girighed.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensv. 1533.)
beseilet, adj. hos Vedel om den Seilende og Skibets Seildygtighed.
”Endog de haffde paa begge sider lige god bör, saa vaar alligeuel
Hading bedre beseylet.” S. 16. ”Huer .. . effter som hand blef
först seylrede, oc vaar best heseylet.” S. 450.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
