Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - besidde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
78 besidde —
besidde, v. a. I den ældre Sprogbrug bruges dette Ord ikke, som i det
nyere, for eie eller have (hvilken Bemærkelse dog alt findes i Bilb
af 1550); men bemærker egentlig: at beboe, have Bopæl paa; isæ
om Jord, om Huus og Gaard. (Jvf. D. Lov. III. 12. 1 og 4.
Saaledes ogsaa: ”Two besiddende Borgere skulle swærie met han
nom.” 1496. (D. Mag. III. S. 332.) ”besidne borgere.” (K. Hans
Privil. f. Kiøbenh. 1485. § 1.) Om Stad og Land: ”Oc Stæ
derne skulle bliffue besidne.” (beboede.) Ezech. 36, 10. (Bib. 1550.
”Vort land, som nu er öde, skal besidis alleuegne.” Tob. 14, 7
(bewohnet werden. Luther.)
I Christian III. Reces, 1536, siges: at Bønder frit og uhindret kunn
sælge deres Varer til enhver i Riget, til Kongen, Embedsmænd, Raad o
Mel, ”om thii end erffuelize under thennom besidne ere.” (Rosenvinge
Udg. S. 169.) Her synes det tydeligt, at der sigtes til Forholdet som arvelig
Fæstebonder paa Kronens og Adelens Gods. ”Hworledes thee böndher son
sidhæ i thee prestægardhæ hoss thee kirkær, som presthernæ ickæ selsfwi
besidhæ, æræ them meget fortrodhnæ oc owerhorighe.” (Her forstaaeët
som man seer, Annexkirkerne, og Præsternes Annexgaarde.) Et Brev af Erkeb
Birger i Lund: in Synodo estivali. 1504. Et andet Sted i samme Bre!
forekommer, at Præsterne skulle have Fuldmagt, i og af at sætte, og fkiellil
Tieneste og Landgilde at opbære ”aff saadanne böndher, som thæri
Prestegardnæ besidhæ, saawel in anneæis ecclesiis, som i theris
gissnkirker” (9: Sognekirker.)
besige, v. a. ”lade sig besige”, bruger Taussen for: lade sig rette
lade sig sige. ”De lade sig finde lærafftige (læragtige) oc lad
seg hesige i deres wanwittighed.” Postill. 1539. Vinterd. f. 70
”Almous folk lade seg lettelig besige.” sst. f. 70. b.
besinde, v. a. og n. 1. betænke, eftertænke. (s. Riimkrøn. V. 2972.
”De som besinde, huad saadant ett embede tilhörer.” Taussenåé
Post. 1539. (Sommerd. 180.) ”Mange, som dybere hesindedt
hans idret.” Vedels Saxo. 1575. S. 55. ”Ingen er som
hefinder, at hand engang skal dö.” sst. S. 131. 2. overlægge (med
sig selv eller Andre,) overtænke, overveie. ”besinde och owerweye
met Radhet om bröth, ööl och gndre stycke at skicke.” (K. Vald.
Privil. f. Lund. 1361. Rosenv. Gaardsr. S. 65.) ”De ginge vå
i Raad med huerandre, oc hesindede strax.” o. s. v. Vedels
Saxo. S. 229.
beskede, v. a. 1. melde, give Besked om. ”Tha wele wii heskede
met faa ord, huad en sand friihet er.” P. Eliæ. (Biskopp. Gien-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
