Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - beskeden ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— heslaae 79
svar. 1533.) ”Besked meg sielff, hwad lön dw wilt haffwe af
meg.” Taussen. 1533. (Gl. Test. 1. Moseb. C. 30.) 2. tilsige,
tilkalde. ”Kongen kom anden Dagen igien paa Raadhuset .
huort heden Raadet war beskedet.” Hvitf. II. p. 892. ”Tresinds
tiue tusind Mand, som ere beskedene at vaacte paa daneuirke.”
Vedels Saxo. 1575. S. 474. ”Som det vaar endt, beskeder
han Canutum at möde.” Hvitfeldt. I. 96.
beskeden, adj. 1. billig, rimelig, skielllg. ”Meden (the) schulle
tiene Bonden Aar och Dag imellem for beskeden Pendinge.”
Christ. II. geistl. Lov. 1521. Cap. 33. ”En beskeden och
schellig deel aff hans gotts.” Valdemar III. Privil. f. Malmøe. Dansk
Overs. (Rosenv. Stadsr. S. 81.) 2. passelig, betimelig. ”Hwn
kom allethiide heem i heskedhen thiid.” (1488.) Cod. Reg. 1586.
3. beskeden var et Tillægsord, som i Titulaturen, i det 15de
og en Tid af det 16de Aarhundrede, tillagdes Folk af
Borgerstand (ogsaa af Øvrigheden) og andre Uadelige (f. Erx. undertiden
Præster, eller Geistlige), der ikke hørte til det høiere Cleresie.
F. Ex. ”Hedherlig mæn oc beskedhen bymen i Arws.” 1434. (Hübertz,
Actstykker. I. S. 12.) ”Beskedenæ mæn, borghmestere oc raath wti Aars.”
1441. sst. I S. 17. ”Beskeden man mester Andreas smydh.” Dipl. 1463.
”En beskeden Dandemand, thennæ breffuisere Niels Hay, borghmester wti
Swineborgh.” Dipl. 1462. — ”Tha skal thet forneffnde goots .... leggis
til een beskethen prestis altare.” Dipl. 1463. ”Beskedhen man Her
Oleff Pædersson, perpetuus vicarius i Roskilde.” Dipl. 1464.
Man finder ogsaa, at denne Titel, der omtrent svarer. til ”rir discretus” fta,
tinske Documenter fra den Tid, undertiden gives Adelsmænd og Riddere, ligesom
uden Tvivl ogsaa Bønder. ”Her Niels Ywerssön, Ridder, en beskeden man
oc welboren.” Dipl. 1397. (s. nøie, v.) ”En beskedhen man oc ærlig Herræ,
Folmar Iacobsön Lwnge, Riddære, i Thwede.” 1406. (Udv. D. Dipl. p. 302.)
Den samme Adelsmand kaldes i et Brev af en Landsdommer ”velboren man”.
l’Bescheiden” var (efter Adelung) en Titel, som gaves de mest anseete
Borgere; ”und es scheinet, dass es alsdann so viel als verständig, klug,
erfaren, bedeutet.”]
Beskuelse, n. s. ”Aandelig Beskuelse, Fantasie”: hos Jon. Turesen:
Exustasis. (Vocabularium. Hafn. 1579. p. 86.)
beslaae, v. a. 1. gribe, paagribe, arrestere; (om Personer. s. hindre.)
”Fru Sophie vilde them ther haffue ladit beslaa.” En Dom af
1554. (Rosenv. I. 233.) ”Huilcke som uti saadanne vantro
(mistænkelige) Stedh bliffuer beslagne.” Christ. II. geistl. Lov. 1527.
C. 78. ”Effthersom handt lougligen war beslagen der i Bierkitt.”
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
