Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Beslag ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
80 beslaae —
Dom af 1595. (Rosenv. IV. 440.) 2. lægge Beslag paa, an-
holde; (om Ting.) ”Han haffde nu nyligen ladet beslaa ham en
Skude mett Urette for Foborgh.” Dom af 1540. (Rosenv. II. 109.)
”Lade alle Færgestæder beslaa.” Vedels Saxo. S. 503. ”P”Lade
beslaa.... Röttekrud oc anden Gifft.” Christ. IV. Reces. 1643. II. 19.
Figurl. ”fHan lod sig beslaais med Gerighed” (befænges, besmittes.) Vedels
Saxo. 1575. S. 325.
Beslag, n. s. Arrest, Fængsling. En Foged i Jylland klagede over
”et Brev og Segl paa 300 Daler”, som hans Herre ”hannom
formedelst Bestrikning och Beslaug emod hans wilge aftvungit
haffde.” (Dom af 1593. Rosenv. IV. 315.) ”Beslag och
Arxrest.” (1591.) sst. S. 309.
beslagen, adj. v. klog, snild, snu. ”Evind var en viis oc beslagen
Mand, oc hafde stort Anhang i Norrig.” Claussens Snorre. S. 89.
[Sv. beslagen.]
besnilde, v. a. 1. bedrage, fravende ved List og Svig. ”At hun
hagde i nogre Maade besnillit eller besvigit then Dell., Kon. Maytt.
burde at baffue.” Dom af 1568. (Rosenv. III. p. 72.) 2. føre
bag Lyset, bedaare, besnære. ”Han befnilder Kongen met falsk
(09c smigrende Tale.” Reinike Fos. 1555. f. 91. b.
bespise, v. a. I ældre Sprogbrug: forsyne med Levnetsmidler, pro-
viantere. ”Trehundrede holkæ .... bemannedæ oc wel bespiisde.”
Riimkr. 2506. ”slottet var intet bespiset.” Hvitfeldt. II. S. 847.
”Dermed fick han Tilfælde at bespise sig.” sammest.
bespænde, v. a. spærre, omringe. ”bespænde en Skov” (med
Jægergarn.) P. J. Colding, Etymol. Lat. 1622. p. 218. ”De bespendte
alle Dörene.” Claussens Snorre. S. 36.
bespørge sig, v. r. spørge sig for, spørge, spørge til Raads, raadføre
sig med hinanden. ”De bespurde sig med huerandre.” Bib. 1550.
Marc. 9, 10. ”Huad bespörre I eder med dem?” sst. 9, 16.
”Kongen bespurde sig met dennem .... huad dennem siuntes
gaffnligst.” Vedels Saxo. 376.
bestaae, v. a. 1. tilstaae, vedgaae. ”Ieg bestaar mig at haffue
heffnd min Faders wret.” Vedels Saxo. 93. (Jvf. S. 75.) ”Om
hand bestod sin Sandhed, oc fick alligeuel ingen naade.” S. 495.
2. modstaae, være een voxen. ”Inghea kunne hannum i krig
bestaa.” Riimkr. 183. ”Frode spurde, huorledis hand kunde he-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
