- Project Runeberg -  Dansk Glossarium, eller Ordbog over forældede danske Ord / Første Deel. A-L /
82

(1857-1866) [MARC] Author: Christian Molbech
Table of Contents / Innehåll | << Previous | Next >>
  Project Runeberg | Catalog | Recent Changes | Donate | Comments? |   

Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Besætning ...

scanned image

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Below is the raw OCR text from the above scanned image. Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan. Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!

This page has been proofread at least once. (diff) (history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång. (skillnad) (historik)

82 Besætning —

Besætning, n. s. Arrestering for Gield (Indmaning; det T.
Einlager.) ”Om befetning udi Kiöbstad.” Overskrift t. § 33 i Dr.
Margrethes alm. Stadsret. ”Item unne oc giflve vi forne vore
burghere i Randers att haffve oc nyde besættning i theres
köpstædh, fore rett viderligh giæld .... dörghes nogher at fare
offverhöreghe udh asf theris bestæættning, tha skule the haffve macht at
forfölge ham paa theres byting fore vold.” Christoffer af B. Privil.
f. Randers. 1441. (Langebeks Afskr.)

besætte, v. a. 1. anholde, hindre, arrestere en Person (især for
Gield.) 2. lægge Beslag paa; om Ting. ”Burgemestheræ och
rodmen oc wor foghet skullæ haffwæ ful makth at besætte hestæ
och vogn.” (Privileg. for Landskrone og Malmøe. 1415. § 33.)
”besætte udenbys mentz gotz.” Kiøbenh. Stadsr. 1443. § 50.
(Jvf. Dr. Margrethes alm. Stadsr. § 33. Rosenv. Stadsr. S. 507.)
”hesætte Gröden paa lorden.” Dom af 1550. (Rosenv. I. 133.)

betaabe, v. a. bedaare, narre, føre bag Lyset. ”Vy lade osfs betaabe
oc fange af hannom, oc som fanger föres effter hans willie.”
Taussens Postill. 1539. Vinterd. 54. b. ”Han formener
Mörkhedsens förste at betaabe dennom.” Post. Sommerd. f. 93.

betee, v. a. (jvf. tee.) vise, fremgaae. ”Betee dine Tienere din
Cerning.” Bib. 1550. Ps. 90, 16. ”Mig er beteed en Syn.” sst.
Es. 21. 2.

betemme, v. n. Et Ord, der ikke er sieldent i ældre Dansk og Svensk,
og hvis Bemærkelse (som ikke allevegne er lige tydelig, eller ganske
den samme) i nogle Tilfælde svarer nærmest til det nyere: at lade
beroe; enten absol. eller: lade beroe paa Nogen, lade En raade,
lade det komme an paa Ens Villie. (Jvf. Sv. betäma; Ihres
Gloss. I. 178. I Vid. S. Ordb. I. 348 udledes det af Isl. Toön.
s. Tom.) 1. overlade til En; lade En raade. ”Lad mig betemme,
da skal ieg lade dennom legges öde.” Taussen. 5. Moseb. 9, 14.
(dimitte me, ut conteram eum. Vulg.) Bib. 1550 har her samme
Ord. jvf. ogsaa 2. Moseb. 32, 10. ”Kong Harald .... lod dem
selff betemme en tid lang.” Vedels Saxo. S. 239. 2. betemme:
henstaae; beroe indtil videre ”Vilt du icke tage Kaarsset paa dig
aldeles forgeffuis .... da maat du lade det betemme.” C. Pedersen.
(Om vor Herres Død og Pine. 1531. A. 4.) ”At hand maa lade
det betemme euindelige.” (ansehen lassen. Luth.) Bib. 1550. 49, 9.

<< prev. page << föreg. sida <<     >> nästa sida >> next page >>


Project Runeberg, Sat Dec 9 19:13:43 2023 (aronsson) (download) << Previous Next >>
https://runeberg.org/dangloss/1/0088.html

Valid HTML 4.0! All our files are DRM-free