Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - beteppe ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— betye 83
(”Da lod han betemme paa denne tid.” Vedels Saxo. S. 347.)
”Kongen befoel dennem, at de skulde lade dette forgeffues
Arbeide betemme.” sst. S. 458. (Jvf. S. 489.) ”GCot haffde været,
at de dermed haffde ladet betemme, til Vallet haffde skeet.” Hvitf.
I. 229. (Jvf. D. Mag. VI. 21.) 3. betemme med: give sig i Færd
med, raade med. ”Han bad sine Tienere gaae bort i skiul, oc lade
sig (ham) ene hetemme met dennem.” (Kæmperne, som forfulgte
Halfdan.) Vedels Saxo. 1575. S. 1533. ”Kongen steddis altid i
danmarck, oc lod sine Befalingsmend betemme med Sverrige.”
Hvitfeldt. I. 769.
beteppe, v. a. komme uforvarendes over, overraske. (jvf. teppe.
Isl. tæppa, stoppe, tilstoppe.) ”Den ene der blev saa beteppet,
at han motte slippe klederne.” H. Taussen. 1539. (Christi
Passions-Hist. f. 15. b) ”Om de kunde beteppe hende alene.” P. J.
Hegelund. (Susanna. 1578. f. 7. b.)
Taussen bruger Subst. Betepning i en beslægtet, men fig. Betydning. ”Iwor
længe skal dette wære osf til en betepning?” 2. Moseb. 10, 7. ”Da
bliffuer det deg sielff til een betepning.” (tibi erit scandalum. V.)
2. Moseb. 23, 33. (Paa begge Steder i nyere Overs. til en Snare.)
betiden, adv. tidligt; (det svenske h6itida.) ”Om morgenen hetiden
mod solens oprindelse.” (Jert. Post. 1515. 121. a.) betidhæn:
betimeligen, betids. Riimkr. 780. ”God betiden tilsforn.” Vedels Saxo. 467.
betimen, adv. i rette Tid, betimeligen. (Br. af K. Frederik II. 1574.
Hübertz, Actstykker om Aarh. I. 201.)
betræde, v. a. faae i sin Magt; træffe paa, komme over; faae i sin
Vold, faae fat paa. [Sv. beträåde.] ”Thet wor myn störstæ lyst,
nar ieg kunde them betrædæ.” Riimkr. 2916. [Maaskee har dog Ordet
her samme Bemærkelse som i Bib. af 1550: svige, forraske. ”Saa skal han
dog betræde dig, naar som hand seer sin tid.” (so wird er dich doch
berücken. Luth.) Syr. C. 19]) ”Huor hand hannem kunde spöre
(spørge, eller spore?) oc betræde.” Hvitfeldt. 4to. (2den Part.
Chronol. 1603. S. 448.) ”Da ville wi forfölge Knud Porsse oc hans
Tilhengere oc Metfölgere, huor oc i hvis maade wi dennem
betræde kunde.” sst. S. 359. (Jvf. D. Lov. III. 20. 1. VI. 15. 15.)
betye, betyde, v. a. overtyde, bevise. ”Oc betydhe han hannem
thet po meth two syn hosfrves arffuinge, som var Lasse lösopssön
i Herrestadhe oc Per Ienssön i Ingelstorpe, po begges there
Hosfrvers wægne, som hoss wore oc soghe po” æc. (Et Laghævds-
Brev fra Skaane. 1481.)
6*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
