Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bevare ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
84 bevare —
bevare (og bevære) sig med, v. r. 1. I Alm. give sig af med,
befatte sig med; tage sig for. ”Oc skal ingen anden .... beware
sig mett att sette kiöb (Priis) therpaa emod theris vilie.” Overs.
af K. Valdemars Privil. f. Malmø. 1360. (Rosenv. Rec. p. 79.)
bevære. ”Forbyudendes alle .... thennem ther wdj Hinder at
göre, eller seg ther met at beuære.” Laasebrev af K. Hans. 1490.
(Hübertz, Actst. I. 75.) 2. særdeles: have at giøre med Ovindfolk
(have legemlig Omgang med.) ”Abimelech haffde icke hbeuaret
sig met hende.” Bib. 1550. 1. Nøscb 20. ”hbevære sig med
skiöger.” (Matth. Pors.)
bevilge, v. a. bøie Eens Villie; bevæge, formaae til, faae Eens
Samtykke. ”Ingen .... uden den, som kunde .... bheuilge hende
at hand maatte faa hendis Ansict at see.” Vedels Saxo. 1575.
S. 141. ”sSterckodder hengde det Guld om sin Hals, at hand
der met vilde beuilge en duelig Krigsmand.” o. s. v. sst. S. 172
”Der aff beuilgedis Tuderne, at giöre Skib ud.” sammest. S. 534.
(Jvf. S. 209. 495. 527.) reflex. ”Hand kund icke beuilge sig hende
met smigrende ord.” sammest. S. 44.
bide, v. a. og n. (imperf. bidde.) Den sædvanlige ældre Form for
bie. [Isl. bidha. Goth. beidan. Angelsax. bidan.] (Jvf. Bed.)
1. v. a. vente paa, oppebie. ”Ther laa ieg længhe oc bidde got
sfwor.” Riimkrøn. 5013. ”Oc bidher ther dommedaghe.”
Riimkrøn. 4728. ”Han torde hannem ikke bide.” K. Vis. Nyerups
Udg. I. S. 13. 25. 27. ”Then glædæ, som tig scal bidæ.” Hr. Mich.
S. 98. 2. intrans. tøve, ikke flye. ”The torde vel stande oc
bide.” Riimkr. 4728. 3. act. forvente, see i Møde. ”Tha maat
thu dödhen hiemme bidhæ.” Hr. Michael. S. 39,
Bielkerum, n. s. Huusfag. (Binding.) ”Tha tilskifftæ the megh
tw bielkerum hus oc een jeffn threding aff jordhen.” (Dipl.
Kallundborg. 1462.) ”En gaard vppa Steenstwægade (i Slagelse)
een lengæ hws sex bielkerom, meth jorden hwset wppaa stonder
och hafuerom.” (Pantebrev. 1465.)
Bierge, n. s. Giemme, Skiul. I den Talemaade om Solen: gaae til
Bierge ɔ: gaae ned. (Jvf. Solbierg.) ”Besynderligen naar Solen vaar
gaaen til Bierge.” V. Saxo. 1575. p. 353. ”Erick Mogenssön er mött
förend Soecll er gangen till Bierge.” Dom af 1591. (Rosenv. IV. 249.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
