Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Blodlad ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
94 Blodlad —
Blodlad, (Blotlath), n. s. Aareladen. ”Blotlath er ophaff tel helsnæ,
oc gör reen hugh oc fkeer amynnelsæ.” Lægebog af XV. Sec.
(Cod. Thott. 710.)
Blodrun, Blodrynd, n. s. (Rund, Ryna, Løb; af rinde.)
Blodløb, Blodftod. ”Thet rensær therræ (quinnæ) blothrun.” Henr.
Harpestr. I. S. 560. ”Hun bindær thæn blothrun thær konær
hauær.” I. 64. S. 84. (Ogsaa ”Blothrunæ”. I. 52. ”Blothrunæ
af næsæ.” II. 51.) ”Koppæ (Kopsætning) geenwort lywer dugher
for blodhrwn af næsæ.” Lægebog af 15de Aarh. (Cod. Thott. 710.)
”Hennæ moder hafde sva migil blotrynd i fyræ vintær.” (Dansk
Legendesaml. fra Slutn. af XV. Aarh. i Stockholms Bibl.)
Blodsaar, n. s. Saar, som medfører Blods Udgydelse (ad eff“
sionem sauguinis.) At giøre Blodsaar. Overs. af Ribe lat.
Stadsret. 1269. § 56. (81.) Rosenv. Udg. S. 249.
Blodsbyrd, n. s. Slægtskab, Byrd, Frændskab. ”Och hun alle sine
dage haffuer weritt forskutt och forachtett .... ligesom hun icke
war af Blodtsburdt mett thennum.” (Herredags-Dom af 1590.)
(Rosenvinges Gl. Domme. IV. 214.)
Blodstyrtning, n. s. Blodsüdgydelse, Blodbdad. ”Her er mord oc
Blodstyrtning i huer vraa.” Vedels Saxo. S. 36. ”Slottet .... som
var fast af Naturen, og icke vden stor Blodstyrtning stod til at
vinde.” Hvitfeldt. I. S. 762.
Blodvide, n. s. 1I. blodigt Saar; den Brøde, at slaae eller hugge
Nogen til Blods. [Isl. Viti, Brøde.] ”End hugger hand eller
stinger til Bloduide, oc saa at Saar worder.” Christ. III. Reces. 1547.
C. 9. ”Om nogen borgere gör anden blodwidhe i byen paa
gaden.” Holbeks Stadsret. 1549. (Ny D. Mag. III. 89. Jvf. § 10,
hvor der skielnes imellem ”Kindhest”, Stød og Slag, og Blodwidhe.)
”Men scher det med vaade, och ey med wilge, oc kommer ey
blod af Saarsmaal, edder, blodwijde, eller nogit andit, som liff
eller helbrede schade kan.” Danmarks Waterret. (16de Aarh.) Ny
D. Mag. VI. 101. (jvf. Rosenv. Gaardsr. S. 554.) 2. Om Bøderne
for saadan Misgierning. ”Herrerne af Holsten skulde nyde ....
halffdelen af all Blodvide.” Hvitfeldt. I. S. 303. ”Fogederne maa
dömme paa alle Sager .... vndtagendis Bloduide, Hals oc Haand
kaldit.” Hvitf. 4to. 2den Part Chronol. S. 602. (Det sidste Tillæg
synes her ikke at være paa sit rette Sted.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
