Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bolster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Bomme 105
”Hans boelskaff spurde hannem at, huo hun skulde tage effter
hans Död.” Ved. Saxo. S. 35. ”Udi sitt Bolskaffs fasfn.” sst. S. 300.
”Der foruden tog han hans Boelskab med, Cecille, som fordum
haffde været Dronning Philippas Pige.” Hvitf. I. S. 5S00. ”Klerke,
som holt Boelskab.” Sammes Bispekrøn. 4to. 1604. F. 1.
Bolster, n. s. i Ordets ældre, oprindelige Bemærkelse: en Dyne
(hvilket Ord dog alt findes i Chr. Pedersens Vocabul. 1510, ved
culcitra.) Saaledes i Sk. Lov XII. 1: (Hadorphs Udg. S. 39)
”Tha scal han til things föra bodæ bulstær oc ble”; (jvf. Eriks
Siæll. L. II. 1, hvilket Sted af de gamle Love endog er gaaet over
i Chr. V. Lov.) ”Hun tog fra dem de Bulster blaa.” K. Vis. Nyerup.
1. 206. 208. ”Han hviler ei paa Bulster blaa.” Psalmeb. 1661. Brandt. I. 475.
”De sætte hende paa Bolster blaa,
og strax födte hun to Sönner smaa.” K. Vis. P. Syvs Udg. S. 533. 436.
[Angels. Folscre; Eng. Bolster. Cotman (Monumental Brasses, Introd.
p. XIII) bemærker, at i 14de Aarh. finder man paa Gravmonumenter i
Kirkerne Riddere, Fyrster, Geistlige og Damer, hvilende med Hovedet paa enkelte
eller dobbelte Puder, hvilket i et Manuskript fra 1629 i det Britt. Museum
(”The Lincolnshire Church-notes”) fkaldes ”on a pillow and a bolster.”]
Boltsmed, n. s. Jernsmed, som giør svært Arbeide; Grovsmed.
”Vore kære Borgere oc vndersotthe, Boltsmedene och Kleinsmedene
i wor Köbstadt Riibæ.” (K. Hanses Confirm. paa Smedenes Privil.
i Ribe. 1504. P. Adler, Bidr. om Ribe By. 3. Hefte. S. 12.)
Bomand, n. s. 1. Indbygger, Beboer: colonus, habitator. (Jvf.
Bokarl.) ”Palestines landz dyrkere ællær homan.” Gl. D.
Bibelovers. 1. Moseb. 21, 34. ”Thettæ landz bomæn.” sst. 34, 30. 50, 11.
”bomæn ællær byggere Mæn.” 2. Moseb. 23, 31. (”Landsens
indbyggere.” Taussen.) Undertiden for: Huusfader, Huusbonde: ”En
god Furste scall regere sit rige som en god boman regeer sitt
hwss.” (Er. Roterod. en chr. Fyrstes Underv. v. P. Eliæ. 1534. f. 29. b.)
2: Jordbruger, Agerdyrker, Landmand. ”Kong Sigurd var en god
Bomand oc holt meget Arbeidsfolck’”” Claussens Snorre. S. 182.
”Riddere og Svende, Bönder og Bomænd, Ö
Dennem vilde han hiemme giæste.” K. Vis. (Nyerups Udg. II. 233.)
”Vore Bönder og Bomænd — de före os Skatten hiem.” sst. II. 125.
Bomme, n. s. En Tromme, eller et lignende huult Instrument, til
musicalsf Brug. ”Sangere gaa faare, saa legere och pibere mit
blant iomfruerne fom lege paa bommer.” C. Pedersen. (Davids Ps.
1531. f. IL 4. b.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
