Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bommergilde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
106 Bommergilde —
Bommergilde, et. Et lidet, uformodentligt Giæstebud. (Moths Ordb.)
Compotatio. Nucl. lat. 1744. (P. Syv, Ordspr. II. S. 100, har
Talemaaden: ”Barsel er bedre end Bommergilde” ɔ: gold Barsel, som inter har
at betyde”; han synes her at mene: Gilde hos Ægtefolk, der ei have Børn.)
bomskiægget, adj. som har meget og stort Skiæg: maultibarbus. Colding,
Etymol. lat. p. 111. (jvf. bom, 11. V. S. Ordb. I. S. 443.)
bön, (hoon, hboun), adj. trivelig, kraftfuld; udmærket, fortrinlig; et
jydsk Ord, (D. Dial. Lex. S. 47; ivf. bon, i Vid. S. Ordb.; det
eng. boon, og bown, swelled; i Norfolk) som maaskee er det i
Riimkr. V. 4662 forekommende bön, om en Pengesum paa 70,000
Mark: ”Och alt i sölfsf hyn bone” (fiint Sølv? Eller svarer det
til vort: rede Sølv? boen, Parkic. af boe.)
Bonde, n. s. Dette for de nordiske Sprog egne, maaskee tildeels
derfra i det Angelsaxiske indførte Ord, har i Oldtiden i begge
Tungemaal havt en dobbelt eller tredobbelt Bemærkelse: 1. Bonde,
Isl. Båøndi (boandi, buandi, af Bu ɔ: Bo; Landbrug; Huushold.)
Angels. Buend: en boende og agerbrugende Mand, en paa Landet
bosiddende Mand; (s. Bomand) og i den oprindelige Betydning:
en jordeiende Mand, Odelsbonde: vir proprium fundus habens.
[I det gamle høitydske Sprog Buari (hvoraf Bauer; Nedersax. Buur) med
samme Afledning af båan, båwan, habitare, rusticare, eolere; og Bå,
habitatio Det er denne Bemærkelse, som er beholdt indtil vore Dage.]
2. Herfra er udgaaet den dermed nær beslægtede Betydning af
Huusbonde, 5uusfader, Familiens Fader og Husets Herre,
Paterfamilias; f. Ex. i Ordsproget: ”Bonde er (sit) Boes
Værge”; og saaledes forekommer Ordet idelig i vort, og i det
svenske gamle Lovsprog. (Jvf. bl. a. Ostersens Glossar. S. 108.)
3. En gift Mand, Ægtemand; maritus; en Huusbonde, i
Forholdet til hans HZuusfrue, eller Hustru. Angels. Bonda (f. Ex.
i Knud den Stores Love, § 73, Rosenvinges Udg. S. 93: Pær
se bonda sæt uncvyd afd unbecrafed, sitte pat viz and da cild.)
”Thennæ steen .... gör konæ sat (enig) with sin bondæ.” —
”Ær hun æi skyldugh um hoor, tha latær hun wæl with bondæn.”
(”quæ casta manet, petit amplexa maritum.”) Henr. Harpestreng,
Steenb. C. 39. ”Anna prophetissa hwilken som haffdhe liffuet siw
aar met sin bonde ii hionalogh.” Cod. Reg. 1390. f. 36. ”I Gaar
dödhe mijn Bondhe, i Dagh taphte jeg mijn naal.” (I et Ordsprog hos
P. Lolle. Nr. 933.) I et dansk Testamente af Fru Ingeborg Hol-
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
