Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bordegods ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
108 Bordegods —
Bordegods, n. s. geistligt Mensalgods (henlagt til Biskoppers,
Kannikers, eller andre Geistliges Bord, eller Underholdning.) ”Tha
bör hannom ey att nyde oc beholle nogett aff forne Bordegodt-
eller Rentthe.” Rettertingsdom af 1537. (Rosenv. G. Domme. II. p. 61.)
Bordgænger, n. s. Kostgænger ved et Bord (med en eller flere
andre.) Commensalis. Isl. Mölunautr. ”Biörn oc Hialte bunde
Venskab oc Broderlag, oc vaare Bordgængere sammen.” Claussens
Snorre. S. 203.
Bordhold, n. s. 1. Jordegods, som laae til Kongens Bord. Jvf.
om denne Benævnelse, der forekommer i Christ. IV. N. Lov (J. Bielke,
Term. jur. S. 19) Grams Bemærkninger herom i Vid. Selsk. Skr.
V. S. 135. — I det Angelsaxriske vil Spellman tillægge Ordet Bordland
samme Bemærkelse; men nyere Undersøgelser og Oplysninger vise, at
Betydningen af bordarii er usikker (Bordmen, som forekomme i Kongebreve under
Edvard I., er formodentlig det samme.) s. H. Etis, Introd. to Domesday B.
I. p. 822384 2. Bordhold, (procuratio) en Afgift, (servitium)
som Biskopperne i den catholske Tid fordrede af visse Klostre, og
som disse undertiden negtede. (Suhms D. Hist. XII. S. 60.) Herom
forligte Biskop Peder af Viborg sig 1322 med Virskøl Kloster.
(s. Dän. Bibliothek, VI. p. 173.)
Bordholt, n. s. Brædt, Bord: nævnes i Christ. II. verdsl. Lov, c. 50,
med flere andre Slags Tømmer: Klapholt, Bendeholt,
Bondholt, m. m. (Jvf. Rosenvinges Anmærkn. til dette Sted. Recesser.
S. 523. 524.)
Bordstok, n. s. en Tømmerstok, ”tienlig til deraf at save Bræder”
(Bord.) Rosenvinge. Recesser. S. 553. Nævnes i K. Christian IV.
Reces 1648. c. 40.
Borerske, n. s. Et Ord, som Taussen bruger om Qvindfolk, der
gik en Barselkone til Haande under og efter hendes Forløsning;
men hvis Betydning og Afstammelse i øvrigt er mig ubekiendt.
”De see .... huercken barnefader, maaskee ey heller fostermoder der hoff,
eller nogre höytilige borerske, (Borgerske?) der enten modern eller
barnet hadde giord tiænste.” Taussens Post. Vinterd. f. 90. b. (1539.)
Borgeleie, n. s. Den tilforn de kongelige Lehnsmænd i Danmark
paaliggende Pligt, at underholde et vist Antal af Kongens
Hofsinder, eller andre simplere Krigsmænd, paa den af Kongens
Gaarde, som de havde i Forlehning. Det herom sædvanlige
Udtryk i Lehnsbrevene er: at holde 2, 4, 6, 8, undertiden flere
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
