Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Borgeligger ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Borggierning 109
Borgeleier; og mindre egentlig findes det ogsaa brugt om
saadan Underholdning eller Indqvartering af Kongernes Folk i
Kiøbstæder eller paa Landet. (Jvf. Jacobsen om kongelige Nathold, m. m.
Hist. Tidsskr. II. S. 49. 50. Ved et Lehnsbrev af 1546 paalægges
Lehnsmanden paa Varberg Slot, ”at holde 50 Karle til at forvare Slottet, holde
Kongen med Folk og Heste sine Natteleier, og Borgeleier efter gammel
Sædvane.”) Undertiden forekommer ogsaa i Lehnsbrevene det Paalæg, at holde et
vist Antal ”Borgeleieheste”, hvorved formodentlig forstaaes Rytteren med
sin Hest; ligesom enkelte civile Embedsmænd og Betiente ündertiden forundtes
Borgeleie paa en Kongsgaard, eller i et Kloster, for deres Livstid. (s.
Jacobsen, anf. St. S. 56.) Borgeleie- Penge: Indqvarteringsskat. (1631.)
D. Mag. VI. S. 283.
2. A. Vedel bruger Ordet i Alm. for: Besætning, Qvarteer,
Indqvartering. ”Til Iulin, der som hand haffde sit beste Folck
vdi Borgerleie.” (sic.) Vedels Saxo. p. 212. ”Kong Frode lagde
sit Folck alleuegne vdi Borgleie.” sst. p. 103. Af Borgeleiernes
Beskaffenhed, at de i Alm. ansattes for en iængere Tid, har den Talemaade sin
Oprindelse: At lægge sig i Borgeleie, slaae sig til Borgeleie paa et Sted
5: giøre sit Ophold der langvarigt.
Borgeligger, n. s. (Moths D. Ordb.) Den, som ligger i Borgeleie.
(Jvf. Hvitf. I. S. 415.) I et Brev af Christian III. til Abbed Niels
i Herridsvad Kloster befales ham: ”ikkun at holde sine
Borgeleygere, vore Hofsinder, med 4 rystige Heste, 2 Karle, en
Smaadreng og en Stalddreng for hver.” (Hist. Tidsskr. II. S. 55.)
Borgemand, n. s. Den, som gaaer i Borgen for en Anden;
Forlover, Cautionist. ”Han er .... blesfuen saar oc fangen, oc fört
udi Rette paa Drotningborre epter hans Borgemendtz Löffte, oc
hans Sag ther forhandlit.” Dombrev. 1567. (Rosenvinge. II. p. 49.)
Borgestuevise, en. Vise, som blev siungen i Borgestuen af Gaardens
Hofmænd eller Svende (Kæmpevise, Riddervise.) ”Hoffmendene
siunge huer den deiligste Borgestuevise.” Ved. Saxo. 1575. S. 533.
Borgfred, n. s. Fred paa Kongens Borge og Slot, eller ved Kongens
Hof, og Anordning derom. ”Lige wid then forholdene Borgfred,
som wi wfkorröcht agthet indsatt (oc) vbrödeligen hollet (ville)
haffve.” Christ. III. Sofordning. 1538. (Ny D. Mag. I. 248.) ”Sidenn
före hannem fore marskalkenn oc foreholde hannem wor
Hoffordeningh oc borgsfredt.” sst. S. 253.
Borggierning, n. s. Hoveri til Borgens eller Herregaardens
Bygnings Behov. Ingen ”som frii breffue haffuer aff Closter, haffuer
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
