Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bov ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Braddød 111
egentligt Toft er derimod ”et Stycke Agerjord, som enhver
[Bymand] nest op til sin Gaard oc Boetoft skal hafve liggende.” sst.)
Bov, n. s. pl. Bover, Sandbanke, Revle i Havet: dorsa maris.
P. J. Colding. Etymol. lat. 331. (Deraf maaskee Bovbierg i Jylland?)
Bra, Braa, n. s. Øienlaag. [Isl. Brå.] ”Thæt nötær yuæruætæs
köt i manz bra.” H. Harpestreng. I. 15. S. 53. — Bra-har:
Øienhaar.. (Palpebræ pili. Macer.) sst. I. 73. S. 91. ”Öghæn thær orm
gaar i bran, (Braaen) ællær skimbl ær upa waxet.” Dansk Lægeb.
XIV. Aarh. (Cod. Magn. 187. 8vo. f. 51. pb.) (pl. Braar.) ”Thær
af worther manz brar röthæ oc thiöckæ oc forskabæthæ.” ib. f. 126.
— ”sSorgsuld hw gör saare ögen oc swidende braa.” P. Lolle.
1515. fol. 84. a.
”Blunckede han tha meth syn braa,
tha skullæ han icke for fwllæ gaa.” Riimkrøn. V. 1711.
Braad, ell. Braade, n. s. en Dynge af omhuggede Træer eller
Grene. ”Det hörte den Biörn, paa Braaden laae.” K. Vis. Nyerups
Udg. I. 182. (Forklaringen i Glossariet, S. 419, er urigtig, og
findes ei, som det der hedder, i Vid. S. Ordb.) ”Vermelænderne
sanckede mod, oc hugge braader vdi Veyen, der som Kongen
skulde reyse frem.” Vedels Saxo. S. 329.
Braag, s. under Brog.
Brad, Brath, n. s. stort Kiødstykke, eller Steg, især af Vildt.
(jvf. Groffenbrad.) ”Brathæ af hiort ællær ra.” Henr.
Harpestreng. (Kogebogen. c. 7.) ”hiorthæ brath — wildbrath.” sammest.
”Den Brad saa vel monne smage.” K. Vis. Nyerups Udg. I. 244.
”Slaae I lös den vilde Biörn,
Da bliver Knud vist hans Brad.” (sammest. IV. S. 21.)
brad, adj. 1. hastig, overhængende. ”Huad for en brad Fare for
haanden vaar.” Vedels Saxo. 1575. p. 530. ”Værer icke for brade,
eders Gierning oc Idret met Gerighed at forderffue.” Hans
Mogenssøn, 12 Patriarch. Test. 153850. 2. opfarende, hastig i Sindet,
iilsindig, hastmodig. ”Han var en Mand saa hrad.” K. Vis. Nyerup.
III. 114. ”Brad Mand er altid bedst.” P. Syvs Ordspr. I. 7.
Braddød, n. s. pludselig Død. [Isl. Bráåddaudr.] ”At engen mig
dræber soffuendiss eller vogendis, med nogen bradåöd.” C. Pedersen.
(Vor Frue Tider. 1514.) ”Det var hannem ödet .... at han skulle
sla sin jeffneristen ihiel, eller fonge selff bradöd.” (Jert. Postill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
