Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bradelig ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
112 Braddod —
1515. f. 48.) ”De skulle fortæres af Kaaldesiuge oc Bradöd.”
(jähem Tode. L.) Bib. 1550. 5. Moseb. 32, 24.
bradelig, adj. og adv. hastig; pludselig. [Isl. b6rådlega. ] ”Thæn (thær)
brathælikæ mistær maal.” Henr. Harpestr. I.22. ”Mange gripæs
bradhelige, som tröstæ oppa lankt liisf.” (Cod. R. 1390.) ”Flores
swarede bradelig.” Flores og Blantzefl. 1509. f. 25. p. ”Alt est du
bradelig voxen.” (Visen om Orm Ungersvend. Nyerup. I. 66.)
bradet, adj. ”bradet Guld — bradet Sølv”: nævnes i en
Fortegnelse over det, som Grev Christoffer tog fra Hr. Otte Krumpen
1536. Formodentlig bemærker bradet her: smeltet; (og saaledes
bruges bræder endnu i Jylland.) D. Mag. III. S. 82.
bradfager, adj. som hastig eller tidligen bliver smuk. ”De (Qvinder)
som ere meget bradfaure vdi deris Vngdom, de bliffue meget
forfærdelige naar de bliffue gamle.” N. Hemmingsen. (Om
Ægteskab. 1572. S. 158.) Jvf. Isl. brádvænn.
bradfangen, adj. bradfaaet, hastig erhvervet. ”Da faar han en
nybrat snar frögd, oc glæder seg af det snimen ny oc hradfangne
godz.” Taussens Post. (1539.) Sommerd. 130. b.
bradfeig, adj. som snart vil blive ”feig”, som ikke kan vente at
leve længe. [Isl. brådfeigr.] (”Den er ikke bradfeig, som da lever.”
P. Syv. Ordspr. I. 271: om en fiern Fremtid.) ;
bradgiort, adj. v. hastig giort, udrette. ”Bradgiort Gierning
varer ei længst.” P. Syv. ’
bradhastig, adj. meget hastig, alt for hastig. ”Seenferdig er hand,
oc icke bradhaftig i nogher swaar handell att driffue.” P. Eliæ.
1534. (En kort Underviisn. o. s. v. E, 4.)
Bradkiøb, n. s. Kiøb, som sluttes i Skynding; forhastet Kiøb.
”Bradkisb er tidt Angerkiøb.” P. Syv. Ordspr. I. 226.
bradordet, adj. hastig i sin Tale, som ikke fattes Ord eller leder
efter dem. ”Dag var hradordet, snarraadig, oc hastig sindet.”
P. Claussens Snorre St. p. 294.
bradrig, adj. (hastig rig.) ”Bradrig længe fattig. Retfærdig bliver
aldrig bradrig.” P. Syv. Ordspr. I. 3344. ”Saadant löst folk,
der sielff inthet haffue till att sette, och trachte effter at bliffue
bradrige aff en andens godz.” P. Tidemand, Jerusalems
Forstyrrelse. (Magdeb. 1539.)
Bradse, Bratze, en. [Sv. Braz. M. A. Lat. bracile.] Spænde,
Sylle, især Brystspænde; Abula. Bractea, bulla: ”Brase, tynd
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
