Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bradsindet ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Brandtyve 113
Malmplade.” Colding. Etym. lat. 125. 128. ”Brazæ af eer.” (Kobber.)
Gammeld. Bib. 2. Moseb. 26, 11. (Jvf. Domm. Bog. 8, 26.)
”Armesmöcke eller bradze, som quindfolck bere.” Henr. Faber, Vocabular.
1563. p. 92. ”Sönder gik min Bradse bred, midt for mit Bryst
den sad.” K. Vis. Nyerups Udg. III. 193. (”Torn i bradze, spinter.”
C. Pedersen, Vocabular. 1510.)
bradsindet, adj. let at bringe i Lidenskab; iilsindet, hastmodig, hidsig.
”Guttorm var altid hastigere oc mere bradsindet end Hagen.”
Claussens Snorre. 596.
brage, v. a. at bryde, brække i Stykker. (At brage Hør.) ”Den
ijs .... som de om natten tilforn haffde braget oc hemeligen
lösnet.” Vedels Saxo. S. 412.
Brand, n. s. 1. har i forskiellige Tilfælde Bemærkelse af en Stang, en
Stolpe, noget i Veiret opstaaende, eller fremstaaende; (f. Ex. en
Skibsraa, eller Skibsfløi.) Isl. Dyrabrandr, Dørstolpe. Sv. Brand,
vectis. (Ihre, Gloss. I. 268.) I det Islandske bruges pl. Brandar
(å skipum) om den yderste fremstaaende Deel eller Spids paa
Forstavnen af et Skib. (Gallion.) Formodentlig i denne
Bemærkelse (ikke om Skibets Fløi) forekommer Ordet i K. Vis.
Nyerup. I. 218:
”Og hun lader bygge et Skib af ny
Med sine forgyldene Brande.” (Jvf. I. 144.)
2. Ligeledes har det været brugt om de øverste, høiest fremstaaende
Dele af en Bygning. ”Brand, Rygaas; fastigium domus.” Jonæ
Turonis Vocabular. 1579. p. 55. I en gammel Vise forekommer
Burebrand (ɔ: Brand paa et Jomfrubuur), hvor det enten
bemærker en fremstaaende Tind, Gavlspids, eller Rygaas:
”Han satte sig paa Jomfruens Burebrand,
Saa favrlig og der han sang.” (Karen Brahes Visebog. 51.)
3. Brand forekommer ogsaa for: Sværd, Glavind. Isl. Brandr.
”Herr Loumor tog efter sin brune Brand,
Hun havde ham bundet Fod og Haand.”
(Udv. D. Viser, Nyerups Udg. III. S. 181.)
Brand, n. s. En i Enden brændt Kiævle, eller et Stykke Træ, der
sendtes om i Landet, for at opbyde Almuen; Budstikke. ”De sende
vidie oc Brand omkring, effter deris sædvane.” Ved. Saxo. S. 517.
Brandtyve, n. s. en Ildfork, Ildgaffel, til at rage og røre i Ilden
paa Arnestedet. ”En brandetyffue, och et bradt spidt”: nævnes i et
Inventarium fra Bregentved. 1545.
8
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
