Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brask ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
114 Brask —
Brask, n. s. 1. høit Bulder, Brag. ”Mæth stoor thordhins slagh
ællær brask.” Gl. D. Bib. 2. Sam. C. 7. 2. brammende,
overdaadig Pragt. ”Han vdrystede sine Skib mere paa brask end
styrke.” Vedels Saxo. 1575. S. 519. ”Brafk uden dyyd, blomster
uden lukt.” P. Syv. Ordspr. I. 337.
braske, v. n. bramme; prale med noget; giøre store Ord. ”At hraske
med megen Sqvalders Tale.” Ved. Saxo. Fort. (Bib. 1550. Viisd. 2, 9.)
Brast, n. s. Skade, Tab; (Brøst; men sieldnere end dette. Endnu
bruges Talemaaden: ”at staae Last og Brast med een” ɔ: dele
Vinding og Tab.) ”Som giorde omliggende Lande stor Brast oc
skade met deris Röffueri.” Vedels Saxo. 1575. S. 138. ”WMig
intet hialp mod Dödsens brast.” Vedels Pavekrøon. 200. ”Huis
Skade och Brast han haffuer hafft therasf.” Dom af 1582. (Rosenv.
IV. S. 11.) ”Da Kong Hans formerckte .... sig derudi
merckeligen at skulle komme til brast”: (komme tilkort, til Skade.)
Hvitfeldt. II. 1237.
”Han hugger bort al Skov og Skiul,
Det er os meget til Brast.” K. Vis. Nyerups Udg. I. S. 176.
”Dem skete hverken Last eller Brast.” sammest. S. 181.
brastholdig, adj. skrøbelig, brøstfældig. ”Broen vaar i sig sielsk
brastholdig oc suag.” Vedels Saxo. 1575. S. 457.
brat, adj. snart. ”Swa brat som mænnisken duælæ y dödhelighe
synde sömn.” Cod. Reg. 1390. f. 76. ”Swa brat som siælen skils
weth lighemen.” sammest. (f. 83. b.) ; ;
Braud, (Brauth), n. s. (Formodentlig det isl. Braut, Vei, Sti.)
”Thæn annæn achates .... hauær gulæ brauthæ.” (Aarer. Venæ
chryseæ.) Henr. Harpestr. Steenbogen, C. 3
Bredesyster, n. s. En Benævnelse paa Ovindfolk, som ved de gamle
Tiders Gilder havde Tilsyn med Maden og Borddækningen
(som ”bredede Dugen”;) ligesom ogsaa Bredebrødre, og
Tøndesøstre, der havde Tilsyn med Øllet. (Efter Terpagers
Optegnelser om Gilderne.) ”Ministri, seu fratres ministrantes,
Bredebrödre; quæ vero e sexu fæmineo operam suam convivio
locabant, Bredsystre — Töndesystre 3ypøn hr ” Terpager: Ripæ
Cimbricæ. p. 425.
Breide, n. s. en Bredøxe, Stridsøre. ”De sönderhugge alle hendis
Snickere Verck met öxen oc hræyder.” Bib. 1550. Ps. 74, 6.
(Hos Fr. Wormordsen: ”bode med öxer oc hbreeder.” ”Mit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
