Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brud ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
118 brot —
brot” (som har Slag, eller den faldende Syge.) H. Harpestr. II. 39.
(brot er det isl. brott eller b6raut, bort; hvoraf: Brottsall,
Daanelse, Epilepsie) Deraf: Brotfællyng, den som har den
faldende Syge. ”Latær man thæt i hunugh, tha dughær thæt
brotfællingæ.” Henr. Harpestr. I. 66. (S. 86.) ”Hun dughær
brotsællyng, oc hinæ thær hauæ watnsot .... helær hun.” II. 21.
(Jvf. sammest. I. 6. 10, hvor det kunde synes at bemærke Sygdommen, snarere
end den Syge. I øvrigt har et andet nyere Haandskrift, i Stedet I. 10:
Brathfallingsoth.)
Brud, n. s. Et Hørknippe; ”saameget Hør, som en Qvinde, der
bryder Hør, kan tage i sin Haand og spænde om, naar hun sætter
det i Hørbragen at bryde.” Skonnings Taxtbog. 1647. p. 114.
(I Vid. S. Ordb. Bru; det første uden Tvivl rigtigere.)
Brudehuus, et. Huus, hvor Bryllupsgilder kunde holdes. Om et
”Brudehuus”, som skulde bygges i Helsingør, til menige Mands
Gavn og Bedste, s. Hist. Tidsskr. V. S. 122.
Brudehængel, n. s. Brudeslør. (Slør af det t. Schleier.) ”Velum
luteum, quo nova nupta velabatur; flammeum.” P. J. Colding.
Etymol. lat. 447.
Bruderede, n. s. Brudens Udstyr.
”De Brudeklæder giver jeg dig,
Jeg vil dig give mere, al min Bruderede.” (K. Vis. Nyerup. IV. 159.)
Brudtæme, en. Forekommer i den gammeld. Bibelovers. Domm. B.
14, 20, for: Brudekone; eller den som smykker Bruden.
”Brwdhtæmen, ællær thæn thær brwdin fore stoor.” I Vulg. pronuba
Brudførerske, Brudredekone. Nucl. Lat) ”Brudtemmer kaldes i
Norge de som smykke Bruden.” J. Bielke. (Term. Juris til N. Lov.
1657.) Moth har i sin Ordbog: ”Brudetamme, en Qvinde,
som følger Bruden hiem. Pronuba. Brudetemmer, den som fører
Brudgommen. Auspexz.” Brudtæmme: ”pronuba, quæ sponsam
nubentem instruit, deducit & in lectum mariti collocat.” Colding. Etym. lat. 826.
(Ordet hører ogsaa til det jydske Almuesprog. ”Brudetemmer: den Person,
Kone eller Pige, som reder og smykker Bruden: pronuba.” Ribe St.
[Terpagers Ordsaml. hos Moth.] ”Bruden har sine Brudetemmer og
Brudførere.” Comenii opladne Dør, paa Dansk. § 591. Jvf. mit D. Dial. Lex. S. 54.
Brudtomma: hos Almuen i Bleking.) ;
bryde, v. n. feile, synde, forsee sig; act. begaae en Brøde. ”Hvad
Galten bryder, maa Grisene bøde.” Ordspr. — ”Naar de icke
refffe deriss börn först de bryde.” Jertegns Post. 1515. fol. 34. b.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
