Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bryde ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Brydeson 119
(”Naar börn bryde en föge ting aff vanwittighed.” sst.) ”Forlath
osf woræ bröthæ, sosom wi forlathæ them ther woss om moth
brydhæ.” (Bønnen Fader Vor, i Lucidarius. Brandt. S. 16.) ”Da
skall eder forladiss det I bryde gud emod.” Jert. Post. 1515. f. 165. a.
Bryde, en. (Af Isl. örytia; Angels. brytan, bryde; dele, udstykke.)
1. Avlsforvalter; Avlskarl; villicus; endnu i vore Dage paa
Island: Bryti. (H. Finsen, Anm. til K. Anchers Lovhist. II. 509.)
Jvf. J. Lov, II. 67, hvor der handles om den, der var Fællesbryde hos
en Bonde, men selv havde en anden Gaard, og der holdt en Bryde.
2. Senere, men allerede fra det 13de Aarh., bemærker Bryde
(efter Velschovs Mening) den, som i Fællesskab med Grundeieren
dyrkede dennes Jord; (Fælugs-bryti, Fellægs-bryti, Fællesbryde.
”At han ær fælugs-bryti, oc æi retheswen.” J. Lov. II. 67.
Jvf. J. Lov. II. 71. Eriks Siæll. L. I. 11. Brytiæ-fælugh.) s. Candbo
og Redesvend. ”Item maa Brz;den sielff fierde komme till gillis.,
effther allis vor vedtect, och Landboen sielff anden.” (Rønninge
Byskraa. Art. 21. Afskriften omtr. af 1601; s. Bendz om Rønninge og Rolfsted.
S. 105.) — Herved maa man da formodentlig tænke sig en Forpagter,
Jordfæster, der svarede Eieren enten den halve Afgrøde, eller en anden bestemt
Deel af Grøden. Kongens Bryder, efter Velschow: Avlsforvalter paa
Kongsgaarde (undertiden Kongens Ombudsmand eller Lehnsmand.) jvf. S. R.
Dan. III. 156. 164. Gl. Siæll. L. III. 13. Eriks Siæll. L. III. 49. 50. 57. Diplom.
Arna Magn. I. 7. 30. J. L. II. 104. — Fribryde kaldtes undertiden en
Selveierbonde; f. Ex. i en Liigprædiken holdt i Randers 1624. (D. Mag. VI. S. 32.)
Om Bryder, s. K. Anchers juridiske Skrifter. II. 531-549. Mandir,
D. Landvæsensret, 2den Udg. I. S. 607-611. Rosenvinge, J. Lov. 506.
D. Stadsretter. p. 554. T. Rothe om Bryder. Ny Saml. af Vid. Selsk. Skr.
II. 433. flg. Velschow om Bryderne. Histor. Tidsskrift. IIl. S. 112-147.
3. Endnu i det 16de Aarh. forekommer Bryde, og det ganske i
Betydning af Sæstebonde. (Jvf. Frederik I. Forordn. 1523. D. Mag.
IV. 224; at ”ingen Bryde, som steder eller fester.... af Vor og Cronens,
Kirckens, Ridders, Riddermænds Mænd, eller af Bunden, nogen Gaard,
bygger og forbedrer samme gaard”, o. s. v., maa fæstes ud af sin Gaard,
eller udvises af samme.
Brydegaard, n. s. Gaard, Bondegaard, hvis Avl drives eller
forstaaes af en Bryde. (curia villicalis.) ”Item een brydegaard
met sin Gardzete i Ölstycke.” (1455.) Liber Nestved. Scr. R. D.
IV. 346. (Jvf. Velschow om Bryderne. Hist. Tidsskr. I. 143-45.)
Brydesøn, en. Søn af en Bryde (som forekommer i Modsætning
til fribaaren.) ”lIeppe Tuesön af Arriskoug, Lauritz lachs Fader, han
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
