Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brydsbarn ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
120 Brydeson —
var en Brydesön, oc icke fryborn; men haffdhe han nogen Frihed
aff nogre Konninger eller dronninger, det wide wi intet om.” Tingsvidne
af 1453. (Langebeks Exc. af en nyere Afskrift.)
Brydsbarn, n. s. efter Moths Ordbog: Barn, som er født af en
Qvinde, der er tagen med Vold. (”Hflius virginis per vim stupratae.”)
Bryggepenge, n. s. en Afgift for Havneleie; Havnepenge. (Af
Brygge, Skibsbro, Landgangsbro.) ”Men the som kommæ met
skib, the skwllæ givæ byæn ij skellingæ, som hedher
brygæpenningæ.” Holbeks Stadsr. 1549. (Ny D. Mag. I. 92.)
Bryggerede, n. s. Kar og Indretning til at brygge, Bryggeri.
(Scr. R. D. IV. 384.) 1402. Jvf. D. Mag. 3. Række. I. S. 85. (1540.)
By-Vedtægt i Aarhuus, at naar en Husbonde eller Hustru afgik
ved Døden, da skulde ”then som igiæn leffde aff thennem niide
och beholle alld bryge-redet meth Kedell och Kar, och huadt till
brygge-redet hörde,. som the wdi fellig hagde.” (1548.) Hübertz.
Acistykker. I. S. 141.
Brylle, (Bryl, Brille?) Benævnelse paa et Fiskeredskavpd. See
Titelen paa en Bog: ”Siw oc tiffue nye oc velbewarede wisse
recept eller kunster ath fange fiske oc fogle, med hender, rwser eller
garn, Kroge, Brylle eller Glib, 2c. Kiøbenh. 1533. 4. (Optegnelse
af Arn. Magnæus.)
Bryllupskost, n. s. Bryllupsgilde. (Jvf. Christian III. Reces. 1557.
Sandvig. II. S. 269.) Deraf: ”Tirsdags-Bryllupskost”, som
nævnes i Ribe Magistrats Anordning om Bryllupper, Barseler, m. m.,
1561, og forbydes under 40 Mark Brøde. (Ny D. Mag. II. S. 273.)
Udtrykket forklares i Anmærkn. (af Revisor H. Andersen) ved: ”Hiemfærd,
Andendags-Bryllup”; rettere: Trediedags-Bryllup, som bliver tydeligt af
anførte Sted i Recessen af 1557: hvor det tillades at giøre Bryllupskost i
sit eget Huus (nemlig Forældrenes) ”m Søndagen til Maaltid, og om
Aftenen paa Compagniet eller Raadhuset til Dands”; om Mandagen i
Brudgommens Huus til Middagsmaaltid, og om Aftenen ligeledes til Dands:
”och skall ther offver ingen ydermere bekostning giöris.” Men vil
Brudgommen om Tirsdagen bede nogle Venner til sig til Middags- eller
Aftens-Maaltid: tha skall thett standhe i hans eghit Kaar.
Bryllupsskiorte, n. s. Ved adelige Bryllupper i Danmark brugtes
fordum, at uddele Skiorter (formodentlig af Brudgommen) til
Giæsterne, eller deres Folk. I Frederik I. Forordning om
Klædedragt og Skik blandt Adelen (1528) forbydes: ”Och skall inghen
Bröllopskost holdis længher end try daghe .... och altz inghen
Bröllopsskiorther eller Ringhe vdgiffwes.” (D. Mag. V. 76.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
