Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Brødepenge ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Budoøl 123
Brødepenge, n. s. Bøder for begaaet Brøde. (Mulkt.) ”Scriffueren
skall optegne alle Brödepenninge, oc paa huadt Dag thet skede, oc
for huadt Bröde.” Christ. II. verdsl. Lov. (1522.) e. 13. jvf. c. 16. o. fl.
brødig, adj. skyldig, brødefuld. (s. brødelig.) ”Ingen war tryg
eller sæker paa liff eller godz, wære seg ædill eller wædill, brödig
eller wbrödig.” P. Eliæ. (Svar til Hans Mich. 1527. f. K. 4. b.)
”I hwosomhelst ther .... forseer sig mod eet bwd, tha er han
brödig emod them allæ.” P. Eliæ. (Biskopp. Giensv. 1533. f. I. 1.)
Jvf. Taussens Post. Sommerd. 289. a.
Brødling, Brøderling, n. s. Søskendebarn, Fætter; eller
Næst-Søskendebørn. (Brøderling og Søsterling.) ”De som neste
Arffuinge ere effter Söskenebörnn, som kaldis Brödlinge och
Söslinge.” Kiøbstedret af K. Hans. 1484. § 60. (I andre
Haandskrifter læses: Brøderling, Søsterling.) Jvf. den Forklaring, som
i et andet Haandskrift gives over Ordenes Bemærkelse. Rosenvinges
Stadsretter. S. 541.
Brøst, n. s. Mangel, Trang. (Brist.) ”De lidde stor bryst for
Hdebranåd, saa de maatte æde raa mad.” Vedels Saxo. S. 189.
”Hand vndskyldede sig falskeligen, at hand lidde bröst oc trang
for Fætalie.” sammest. 249. .
brøste, v. a. mangle, fattes. (briste.) [Isl. bresta, mig brestr.]
”Huad dem bröster paa Livs Lyst oc Offuerflödighed.” Vedels
Saxo. Fort. ”Naar Olien bryster, slukkes Lampen.” P. Syv.
Ordspr. I. 329. ”Brøster Nogen Hiemmel, saa brøster ham ei
Bastreb”: (nemlig Hiemmel for stiaalne Koster, og Bastreb til at hænges.)
Ordspr. hos Moth. (Jvf. D. Lov. VI. 17. 1.)
bude, v. a. forkynde, bebude. ”Gutz ængil budhedæ hördhenæ megle
glædhe.” (Cod. Reg. 1390. f. 26. a.) ”Ok han budhede moyses
sigende, Iæk thiao frende kommær til thic.” (mandavit. Vulg.)
Gl. D. Bib. 2. Moseb. 18, 6.
Budord, et. udgaaet, forkyndt Befaling. ”Styr mit levnet i dine
hellige budhords wey.” Gl. D. Bønnebog. (Cod. R. 1614.) ”Ian
giorde i Rom et menigt Budord.” (Forordning.) Jert. Postill. f. 15.
Budøl, n. s. Gilde, Giæstebud. ”Mat ok dryk ok wennæ budhöl.”
(Cod. R. 1390. 4to.) ”Han giordhe budhöl.” ib. f. 23. ”Budhöls
Samquæmd.” ib. f. 49. ”Iesus giordhe stort budhöl y himmerighe.”
ib. f. 84. b. (Jvf. det jydske Boiel, Boil, Budol. D. Dial. Lex. S. 44.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
