Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bulhuus ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Buur 125
Bulhuus, n. s. I1. egentlig: et tomret Huus, Blokhuus. 2.
Fangebuur, eenligt Fængsel: robur. P. J. Colding, Etymol. lat. p. 1069.
”Bulhuus til Fanger, Fangebuur, Stok: robur.” Nucl. lat.
Bulsmed, n. s. en Grovsmed, Beslagsmed. St. Peders Kloster
skulde, blandt andre Afgifter af Nestved Borgere, oppebære: ”afk
huer bulsmed een gang hæstsko.” (1484.) Scr. R. D. IV. 362.
Bundgield, n. s. Benævnelse paa et Slags Told eller Afgift af
Drikkevarer, der synes at have været en Sportel for Kongens Foged.
(Saaledes efter Erik Glippings alm. Stadsret, 1269: 7 Pinter Viin af hvert
Fad, der skienkes i Stob, og to Stob Øl af hver Tønde tydsk eller bremisk
Øl. Rosenvinges Gaardsr. S. 499-500. Jvf. Aalborg Stadsr. af Valdemar III.,
som fritager denne Byes Borgere for samme Afgift, hvor de komme i Riget,
undtagen i Skanør.)
bundslagen, adj. v. ligesom: slaaet til Bunds, aldeles slagen. ”Saa
lenge indtil de bliffue bundslagne med stockende blindhed.” H.
Taussens Postill. 1539. (Vinterdelen.)
Bunk, n. s. a. Dette Ord synes at have været tillagt en dobbelt
Bemærkelse: den Deel af Skibet, som er under Dækket, den underste Deel
af et Fartøi; Skibsrum. ”Det svared Hr. Thor, i Bunken laae.”
K. Vis. Nyerups Udg. I. S. 342. ”Satte han hende i Bunken ned.” sst.
S. 162. (jvf. Nyerups Ordforklar. S. 420.) (”At bryde sin Bunk”
ɔ3: bryde Skibsrummet, bryde Lasten ɔ: losse Ladningen.) ”Ingen ...
Kiöbmand .... maa eller schulle bryde theris Bunke for Hals.”
Christian III Privil. for Aalborg. (Rosenvinges Stadsr. p. 293.) Jvf.
Isl. Båinkastockr, Indholt (eller Dæksbielke?) i et Skib. b. Dæk,
Skibsdæk. (Maaskee beslægtet med T. Buhne?) ”De Baadsmænd
kunde ikke paa Bunken staae.” K. Vis. Nyerup. III. S. 11. ”Han
stod paa Bunken hin brede.” sst. III. S. 15. (jvf. S. 308.) ”De
ströge Seil paa Bunken ned.” III. S. 2322. ”De ströge ikke Seil
paa Bunken ned. förend de Skiærene saae.” III. S. 306. — Det
er dog neppe ganske afgiort, om ikke den sidste Bemærkelse egentlig
er den gieldende i samtlige anførte Steder.
Bunkebrud, n. s. (s. Bunk.) Voldsgierning, Hærværk, Overfald,
som begaacs imod en Mand i hans eget Skib. ”Um bunkkæ
brut”: er Overskriften til Eriks Siæll. Lov. II. 24. (Jvf. 9/11991055
Udg. S. 355.)
Buur, n. s. Et Kamumer, et mindre (aflukket) Værelse. (jvf. Fadebuur.)
”Asff then vester Lade vor tvo Sulrum bortte, och two Bure vor
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
