Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - bære ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
132 bære —
bære, v. a. (ferre, gerere.) i usædvanlig og forældet Talebrug:
a. bære ad: gaae an, lade sig giøre. ”I huilcket hand haffde giort,
da haffde de sagd, at det kunde icke bære ad, for trætte skyld oc stor
affuind.” N. Hemmingsen. (Livsens Vei. Kiøbenh. 1570. f. 9. a) ”At hand
maatte forsöge huorledis det vilde bære ad.” Vedels Saxo. (1575.) 471.
b. bære efter: huske, ikke glemme. ”De lagde hannem dette vd i
den verste mening, oc bare hannem det effter vdi lang tid.” Vedels
Saxo. 273. c. bære op: begynde. ”Han bar op sit Skriftemaal.”
K. Vis. Nyerups Udg. III. 3039. ”Den unge Brud bar op en Vise og
qvad.” sst. III. 303. (Jvf. Vedels Saxo. 1575. S. 484) d. bære paa:
1. kaste paa, angribe. ”Siden bare de paa Folcket med Steen, oc
andre haandlöse Værie.” Vedels Saro. 450. 2. begynde, tage paa.
”Siden bar hun paa at rose Kong Frode.” sst. S. 83.
”Först loffued I gott aff all formue,
Saa bare I paa at höde oc true.” P. J. Hegelunds Susanna. 1578. f. 51. b.
e. bære til: hændes, træffe sig. ”Lykken bares ikke bedre til.” Vedels
Saxo. S. 33. ”Der bar sig Lykken til.” S. 391.
bærje, berje, v. a. slaae, banke. imperf. baarde; partic. baaren,
(hvoraf trælbaaren) baard. (Isl. ber, bardi, at beria.) ”Hwilic
man thæræ særær annen, æthæ bæriær.” J. Lov. III. 222 ”Then
man thær han barthæ.” sst. III. 50. ”Ther bleff han greben, bondhen
oc baardh.” Hr. Mich. S. 81. ”Worthær han æntingh barth, ællær
saar.” Er. Siæll. L. I. 39. ”Then ær godh at werye, som Inghen
wil berjæ.” P. Lolle. (Nyerup. 175.) ”Tha ladher han hanum
berije oc slaa.” Flores og Blantzeflor. 1509. 21. p. ”Naar ieg
wil om mig sla oc bæriæ.” (Hegelunds Calumnia. 1579. f. 37.) *)
bærjes, v. d. at slaaes, holde Slagsmaal. ”Hwilk gæst thær
beriæs i by, bötæ hærscup fyrtiugh mark.” Flensb. Stadsr. 1284.
§ 100. ”Nar nogen bæriges om hellig Dage, tha nödher Prouist
officialis them tiill, som giöre Nödwærige .... ath bödhe.” (omtr.
1520.) D. Mag. VI. 361.
*) Det S. 57 anførte baarde (Riimkr. 1272: bordhæ; Claussens Sn. 465:
borde med dem) er et andet Verbum ɔ: stride Bord om Bord med
et andet Skib. Den rigtige infinitiviske Form er bærje, bærjes; ikke
baarde (eller baardes.)
Bærænde, (et.) Vulva, vagina uteri; de qvindelige Kiønsdele.
”Konæ bærændæ thær wærk hauær.” Henr. Harpestr. II. 2. S. 100.
”Ær bærænde fordæruæt.” sammest. I. 19. S. 55. ”Of hænnæ
root læggæs under bærændet.” sammest. II. 30 og fl. St. (Jvf. bl. a.
Steenbogen, Nr. 17, p. 140.) [Ordet er upaatvivlelig beslægtet
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
