Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Bøddelsmærke ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— bønrig 133
med bære, i Bemærkelsen føde (Goth. bairan; Angels. beoran,
beran;) hvoraf Byrd og Efterbyrd, placenta. Det findes endnu
i danske Dialecter og er optaget i Dyrlægevidenskaben. I Jylland
forekommer Formen Bærild (D. Dial. 1256 S. 65) og i
Almuesproget bruges Bør for matrix.]
Bøddelsmærke, n. s. uærligt Mærke, hvorved En ”brændtes til
Bøddel”. (s. Dombrev paa Kongens Retterting af 1557. Rosenv.
II. S. 188.) En Mand paa Langeland havde 1556 stiaalet 11 Skieppe
Byg fra en af Kronens Bønder, der fandt Tyven i sit Huus med Kosterne,
lod ham gribe og føre til Tinge, ”og havde Rettermanden med sig”.
Tyven ”begierede Naade og bad om han maa faae Tyvsmærke og blive
Bøddel der paa Landet”. Herredsfogden i Nørre Herred, med 8 Dannemænd,
udgav en Dom, at efter Rasmus Claussens egen Befiendelse og Bepligtelse,
og efterdi Sagvolderen undte ham sit Liv, og at han skulde blive Bøddel:
”tha dömte the forne Rasmus Claussen till en Fiuff och at faae Tiuffs-
och Bödelsmercke, och dömpte hanum sitt Öre fra, och Bundenn sinn
Koste igien.”
bøde, v. a. bedre, hielpe paa, erstatte, afhietpe. ”Han kan icke böde
mig den Skade igien, som ieg haffuer faaet af hans Folck.”
Claussens Snorre. 204. (”böde it gammelt Klede.” Bib. 1550. Marc. 2.)
Bødeskrædder, en. Den som bøder gamle Klæder; en Lappeskrædder.
”Det er ikke let at være en god Bødeskrædder”: (at bringe til Rette,
hvad Andre have bragt i Ustand.) Ordspr. (s. min Saml. S. 276.)
Bøndereie, n. s. Bondegods, Bondegaard. (Jvf. Gaardseie og
Byggested.) Paa Kongens Retterting i Odense, 1538 d. 17de
Sept., tiltaltes Lars Jensen i Follerup ”for thuende Byndereyge,
han bruger mett hans Mettarffuinge, thenn ene ligendes y Trelle,
(Eldboherred, Riber St.) som bygtt er, oc thenn anden ett
Bygstett y Valbyy.” (Formodentlig Veilby i Eldboherred.) Af det følgende
sees, at der til Byggestedet (Grunden uden Bygning) hørte ”et fuldt
Fierdingslag” Jord. Rosenvinge. Gl. Domme. II. p. 79.
Bønhuus, (Bönehus), n. s. Bedehuus, Capel. (Isl. Bænahus.)
”Bönæhws ællær tempel.” Gl. D. Bib. 2. Kong. B. 4, 25.
bønrig, adj. som gierne opfylder Bønner, bønhørende. Et bl. a.
ofte hos Taussen forekommende Ord. (bønhørig. Moth.)
”Med fast haab oc tillijd, at Gud skal höre oc lade seg finde
bönrig wden all nechtelse.” Postill. Vinterd. (1539.) f. 112. ”Saa
wil han io lade seg finde bönrig.” f. 121. ”See hwor hönrig er
den gode herre.” (Om Jesus og Høvedsmanden i Capernaum. Postill.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
