Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - B - Børing ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
134 bønrig —
Vinterd. f. 284. b.) (bönrig, ezorabilis. P. J. Colding. Etymol. lat.)
(”faae Bøn med En” ɔ: overtale, faae ham til at opfylde en Bøen. ”Oc der
han fornam, att de hadde faaet bön med hannom.” Taussen. Post. V. D.114b.)
Bøxring, n. s. Skyldighed; hvad man bør at giøre eller give. ”Oc
giffuer Gud det Gud bör” (ɔ: tilkommer. Af Texten Matth. C. 22.)
”Denne böring er, att wij skulle lade ofs föde paa ny, oc bliffue
aandelige med hannom.” Taussen. (1539.) Post. Sommerd. 307.
børlig, adj. tilbørlig, ret, lovlig; passende. ”Naar Skolerne paa
mange steder leggis öde, oc de lærde anseis med ingen hbörlizg
Forsyn” (Forsørgelse.) P. Eliæ. (1530.) ”dbörlig tuckt; börlige
wilkaar.” P. Eliæ. (1534.) ”Er det börligt at helbrede om
Sabbathen?” Taussens Post. (1539.) Sommerd. 245. a. ”Att y
börligen wandre efter det kald, som y ere kallede.” sammest. 243. a.
”Kongen loffuede at metstaae forneffnde Brödre vdi börlige Sager.”
Hvitf. 4to. Chronol. 1ste Part. S. 147.
børløs, adj. uden føielig Vind; ikke i Stand til at seile. ”Kongen
haffde lang Tid ligget börlös.” Vedels Saxo. 380. ”Til Nyborrig,
huor hand haffde liggit nogen tid lang börlös, for Vinteren
skyld.” Hvitfeldt. 4to. (Frederik I. S. 60..) I samme Bemærkelse
bruges det netop modsatte Udtryk: børfast. s. Vid. S. Ordb. I. 432.
Bøssepenge, n. s. en Almisse, som fordum de fattigste Skoledisciple
indsamlede i Kiøbstæderne, ved at gaae omkring med en Bøsse og
synge for Folks Dørre. (Saaledes endnu i Kolding i første Halvdeel
af 18de Aarh., hvor fattige Disciple af nederste Classe, om Søndagen efter
Høimesse, og Dagen før andre Helligdage, ved Middagstid gik omkring med
to Bøsser, syngende for Dørrene: Panem propter Deum! og derpaa til Tak
for hvad de modtoge: Deo gratias! Hvad Folk gav dem af Hvedebrød,
uddeeltes strax efter blandt Børnene hos Rector, eller paa Skolen; Pengene, som
lagdes i Bøsserne, derimod hvert Fierdingaar. Bøssepengene vare saaledes
forskiellige fra de saakaldte Discantpenge, som Disciplene indsamlede, deels
ved at synge for Folks Dorre 4 hellige Aftener om Aaret (Mortens-, Jule-,
Nytaars- og Helligtrekongers-Aften), deels ved Maigreve-Gildet. 1725 udgiorde
Bøssepengene ved Kolding Skole 8 Rdlr. 5 Mark 9 Skill., og
Discantpengene 12 Rdlr. 1 Mk. 12 Skill. Desuden gik endnu samme Aftener
”den lille Skole” særskilt omkring og sang; det var fire eller fem af de ældre
Disciple, der ”stod for Stemmerne i Musiken”. (Efter en Beretning af A. Thura.
1724. s. Ingerslevs Bidrag til Kolding lærde Skoles Hist. S. 8. 14 og Bilag
S. XVIII. jvf. Uddrag af J. Bircherods Dagbøger, S. 201. 418.)
Bøste, n. s. Laarbov, Skinke af et Sviin; Fleskeskinke. ”Salt höste
ma man wæl æthæ.” Fragment af Henr. Harpestreng. (Ny D. Mag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
