Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Daarlighed ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
136 Daaretønde —
Tønden”; rettere maaskee af P. Syv (II. Deel, Ordforklaring) om
”Daaren i Juleleg, som til Straf sættes i en Tønde og slaaes
Vand paa.” Jyvf. Stedet hos P. Palladius ”Drukkenskabs Aflysning” (1559:)
”Nattedryck oc wtilbörlig nattewegt, som ere Hueghorss, Huide biörn, Julebuck,
Huggetynde, Daaretynde vdi Bryllup, oc andet saadant er altsammen afflagt
til Landsting.”
Daarlighed, n. s. Vanvid, Sindssvaghed. ”Jeg skiulte min
Forstand met selffgiort Daarligheds Kaabe.” Vedels Saxo. p. 64.
daarsk, adj. taabelig, vanvittig. ”Om ieg wor daarskær, som ieg
lodh” (syntes.) Riimkr. V. 497. ”Thi meenthæ ieg saa, at han
wor darsk.” sst. 2329. — ”galnæ oc daarskæ.” Cod. Reg. 1586.
f. 73. ”The ropthe at hwn war dorsk.” (Lat. ”hanc
exclamant fautuam.”) sst. f. 78.
Daarsvend, Dorsvend, en. Den, som bærer Lygte eller Fakkel for
Nogen; Fakkelbærer; (”den, som bar Blus for Brudefolk.” Moths
Ordbog.) Kongens ”Dorsvend” forekommer under Christian II.:
”Ilenss myn Herres Nadhes Dorfwend feck breff .... at han moo
haffue, bruge oc beholle aggersundz færgestædt i slætteherret.” 1516.
(Suhms Nye Saml. I. S. 151.) Isl. Tora, lucernula. A. S. torht,
celarus, splendidus. ”Ligesom en Daarfsvend, der gaar for sin Herre,
att giöre hannom en rede wæy.” Taussens Post. (1539.) V. D. f. 28 bp.
daarsæt, adj. vanvittig, uforstandig; (besat af Daarskab?) ”Ey er
heller nogen blant the retsindige swo daarset oc swo forbistridt.”
P. Eliæ. (Biskopp. Giensvar. 1533.)
Dag, n. s. 1. Henstand, Udsættelse, Frist, Anstand.
”Ia, maa han haffue saa lenge Dag,
Han bruger vel flere falske Anfslag.” (Reinike Fos. 1555. f. 240.)
”At han skuldæ dagh hauæ til dagh ok iæmlinggæ.” (Aar og
Dags Frist.) Er. Siæll. L. II. 5S1. ”Fordi at de giffuæ diss lenger
dag paa betalningen.” Jert. Post. 1515. f. 155. p. — ”Den vmilde
tienere vilde ingelediss giffue hannem lenger dag.” sst. f. 198. a.
”At give Dag og Tid.” (1583.) Rosenvinge. Gl. Domme. IV. 27.
”Om hand vil giffue thenum Dag och stunder, och lade thennum
bliffue wedt theris Gaard.” Dom af 1560. (Rosenvinge. I. 280.)
”At staae udi Dage” ɔ: være i Bero, henstaae uafgiort. ”Oc skal denne sag saa
lenge i dage staae.” Rein. Fos. 1555. f. 274. b. (Platt. Orig. ”in dage stan.”
”At sætte udi Dage”, ”tage udi Dage” ɔ: give Frist, sætte i Bero, i
Stilstand indtil videre. ”Thi sette ieg thet liden stwnd i da wge.” Riimkrøn.
(K. Hans. V. 536.) ”Sagen bleff tagen vdi dage.” Vedels Saxo. S. 343.
”Alting bleff tagen vdi dage, oc Krigen opsæt paa begge sider.” sst. p. 474.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
