Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dagbænk ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— daglægge 137
(Jvf. Claussens Snorre, S. 121. 123.) — Talemaaden ”at bede Dag” ɔ:
Forlov (om Skolepeblinge.) ”Oc Pæplingene scal bethis Dach sælicst, oc
scal giuæs them en tynnæ ööl oc eet hundreth Bröth oc maat ther til.”
Dipl. 1396. (Suhm. D. Hist. XIV. p. 610.) I Dr. Margrethes Brev af 1393
om samme Siælegave (Gaarden Soolt til Roskilde Bispestol) siges: ”Oc
peplingene scal bethes hælicht then daghen.” ib. p. 579. 2. Møde
for at tinge, handle, underhandle om en betydende Sag (paa en
fastsat, aftalt Dagz;) hvoraf Dagting, Dagtinge. ”De holt en
almindelig Dag til Lybke.” Hvitfeldt. ”St. Olai Dag skede it
Möde eller en Dag til Vrangstrup.” Hvitf. 4to. 2. Part Chronol.
S. 519. ”Der bleff oc berammet en Dag skulde staa imellem
Kongen oc hans Oprörske til Nyborg.” sst. S. 546. 3. Især:
Stilstand, Vaabenhvile, og de Vilkaar, under hvilke den indgaaes.
”Vitterligt skal alle vere .... at en fellig sicker Dag er tinget met
Konning Woldemar.” Hvitf. anf. St. p. 574. ”De som ey wille wære vdi denne
Dag.” Hvitf. ”Saa lenge det staar i Fred oe Dag imellem dem.” Hpitf.
(3. Part. Chron. S. 33.) ”At staae i en fellig Dag og Fred.” Samme. (K. Hanses
Krøn. 4. S. 209.) ”Paa det han skulde icke opsige den Dag oc leide, som
var set dennem imellem.” Claussens Snorre. 788.
Dagbænk, n. s. Morgenrøde; Dagskiær. ”Nw opfor morghenstiærnæn
ællær dawbænken.” (iam ascendit aurora. Vulg.) GI.D. Bib. 1. Moseb.
32, 26. ”Morghenstiærnæns ællær dawbænkens lysskin.” 2. Kong.
B. 22, 4. (”Dagbænk kaldes et Skin i Øster, som sees før Sol
gaaer op. De kom med Dagbænken ɔ: i Dagningen; primo
diluculo.” Moths Ordb.) Saaledes, efter Moth, ikke
Morgenrøden, men det første Dagskiærr. — Dagrand er et andet
gammelt Ord af samme Bemærkelse. (s. nedenfor.)
dage, v. n. handle, tinge om Fred eller Stilstand. (dagtinge.) ”Om
ny low at skicke, dage, oc fred att göre, eller om orlog att före.”
(Er. Roterod. En chr. Fyrstes Underviisn. ved P. Eliæ. 1534. f. 60. p.)
Dager-Maal, n. s. Et Udtryk hos Christiern Pedersen, hvorved
formodentlig menes Davre (Davremaal.) ”Först at han skal
huerken æde eller dricke til dager maall för ret maaltid er.” Jertegns
Postill. 1515. fol. 89. a.
Dagfærd, (Dagsfærd), n. s. Færd ved Dagen (Nattefærd og
Dagfærdz) men især: Reise, Dagsreise. ”Almössæ tömmær eij Pwngh,
oc eij Messæ Dagssærd.” P. Lolle. Nr. 706. (P. Syv, I. 17, har:
Dagfærd.) Dagsfærd, Dagsreise. Jert. Postill. 1515. f. 184. p.
daglægge, v. n. giøre Aftale; forbinde sig til. ”Efftersom fornumstig
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
