Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dagtingning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Dagtingning 139
then sag skullæ opsettes til Sancti Symmonis & lude dagh.” 1472.
(Tingbrev fra Albo Herr. i Skaane.) ”Borgerne dagtingede met
Kongen, og gaffue sig under hannem.” Ved. Saxo. 301. ”1437 paa
Foraaret seygled hand at Gotland, under det Skin at dagtinge med de
Svenske.” Hvitf. I. 5800. ”Indtil de kunde komme til at dagtinge met
Kongen om fred oc forskonelse.” Ved. Saxo. 329. (jvf. S. 324 421.)
(Vedel bruger det ogsaa intransitivisk: ”Enten dagtingede de Söröffuerne
fra sig, eller sloge dem veldeligen.” S. 334.) Saaledes ogsaa: ”At wore
Stat-z friiheter, priuilegier oc gode gamble Sedwane, som nu syst uti
Roskilde dagtyngit oc beseiglit er, ubrödeligen stadigt oc fast holdis uti
alle maader, uden alt argt.” Frederik I. Hyldingsbrev af Malmø Borgere. 1524.
”Da skal ingen Herre eller Förste hafve mact, at dagtinge sig dette
Gods til.” Hvitf. II. 919. (Jvf. Vedels Saxo. S. 334.)
Ordet er, som en stor Mængde andre, tilfælles for det
nedertydske og ældre danske Sprog, eller optaget i dette af hiintt. Den
plattydske Form er baade dagdingen (uden Tvivl den rette og
oprindelige; s. f. Ex. Brem. Wörterb. IV. 211) og degedingen
hvoraf flere Afledninger, og tildeels ved forvirret Skrivning
forandrede Ordformer; f. Ex. dedingen (jvf. bl. a. Brem. Wörterb.
I. 210. 211. 212-13.) Det substantive Rodord er Dagding
(Dag-Ding), paa Dansk Dagting (Dag-Thing) ɔ: Thing,
Retsmøde, udsat til en bestemt Dag og i en vis Anledning; (jvf. Dag;)
hvilket i mange Tilfælde omtrent svarer til vore Tiders Congres
eller Congresdag. — Verb. dagdingen, degedingen o. s. v.
bemærker deels, at ansætte, bestemme en Dag ɔ: et saadant Møde,
en Congres (diem dicere); deels underhandle og afslutte en
Forhandling, en Tractat, m. m., paa et saadant, til en vis Dag udsat
Møde (die definita placita, arbitrium habere; transigere; pacisci.)
Saaledes f. Ex. forekommer i Trolovelsestractaten imellem Valdemar
Atterdag og de meklenborgske Hertuger, om Kongens spæde Datter
Margrethe: ”Dat wy (Hertugerne) dedinget (for: degedinget)
hebben met Herthogen Erike van Sassen deme junghen” (Kongens
Underhandler.) s. Originaldiplomet af 1350, Vid. S. Skr. IV. 211.
Dette har Hvitfeldt (1601) saaledes fordansket: ”At vi haffue
handlet oc dagtinget med Her Erich af Saxen, den yngre.” o. s. v.
Dagtingning, en. Handlingen at dagtinge, eller den derved sluttede
og indgaaede Forening; Fredspagt. ”Denne Dagtingning skal icke
skade hues Brefue de Holster haffue för udgiffuet.” Hvitf. I. 670.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
