Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dam ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Dam ; 141
lat. Oversættelse har ogsaa, lige efter denne Læsemaade: inundacio &
locus inundacionis, (Flodsted) Agger & locus aggeris, & ligamen
aggeris. Rosenvinge (J. L. Anm. S. 502) forklarer Ordet paa dette Sted
uden al Uvished ved: ”Randen om Dammen (Mølledammen, Møllesøen) eller
den Jordstrimmel, som omgiver en Dam.” Imidlertid finder man f. Ex. et
lat. Dipl. af 1428, hvor det hedder: ”cum omni jure nostro in loco desolati
Molendini (et øde Møllested) inibi, cum aggero dicto dam, G aggeris
ligamine, dicto damzbancdtk” (S. R. Dan. VI. 506.) Her kan det ikke være
tvivlsomt, hvad Diplomets Skriver har forstaaet ved Dam, nemlig en
Dæmning, et Dige (agger.) Men hvad Betydning skal i saa Fald egentlig
tillægges Damsbaand, eller aggeris ligamen, forskiellig fra Dam (agger,
Dæmning)? — I Vid. Selsk. Ordb. I. 586, er Damsbond i Christian V.
Lov V. 11. 1 (”Dam og Damsted og Damsbond”) uden Tvivl urigtigt
forklaret ved: ”Dambund, den Jordbund, hvorpaa der er en Dam.” —
Mere naturligt kunde maaske Damsbaand forklares paa endeel Steder,
hvor Ordet findes, naar man ved Dam forstaaer Møllesøen, eller det i et
Beholdsted opsamlede Møllevand; og ved Damsbaand den opkastede Vold.
hvorved Dammen bindes, eller Møllevandet holdes tilbage, for at kunne
anvendes til at drive Hiulet. Der findes gamle Steder, hvor denne Bemærkelse
af Dam er tydelig; f. Ex. Eriks Siæll. L. III. 7 (Rosenvinges Udg. S. 210:)
”Kombær thæt swa, at annæn dam liggær öthæ, ænting Mylnædam,
ællær annæn fiskæwan .... ok wil hin atær byggæ (indrette) sin
Mylnædam.” Ligeledes Thord Degns Art. I. (Rosenvinges Udg. p. 437:)
”Fordærwer nogher man andens Myllædam æller fiskædam.” — Skulde Dam
dog paa andre Steder, i sin Forbindelse med Damsbaand, forklares ved
Dige (agger:) da maatte vel det første bemærke Jord-Diget selv, det andet
Træbygningen eller Damslusen og Stigboret, hvorved Møllevandet standses,
eller gives Fart til Hiulet. — Et mærkeligt Sted forekommer i Dommen 17de
Mai 1587 (Rosenv. IV. 106. 107,) hvor den ene Part ”sætter i Rette, om han
eller Nogen kan holde sig til (9: besidde, bruge) Mølle, uden han haver Dam
og Damsbond, Flod og Flodemaal og Støbning (Møllevandets Opdæmning)
paa sit eget.” Ligeledes siges her, at ””Dammen er udbrösten”, og skal
”opsættes”; og der nævnes ”thend Dam och Damsbondt, som er
udbrösten.” Hvad her forstaaes ved det sidste Ord, kan neppe være tvivlsomt.
— Af de forskiellige ældre Oversættelser, saavel af J. Lov, som af Christ. V.
D. Lov, sees, at Uvished og Uenighed om Betydningen af begge Ord hos dem har
været ikke mindre. I den ældste plattydske Overs. af J. Lov (Rosenv. p. 117)
gives Damsbond ved: ”den bart des dammes”; derimod har Eckenbergs
plattydske Overs. ”ees Dammes Grundt und Boddem”; og Erik Krabbes
høitydske (1557) har: ”Teich und Teiches Grund”. P. Lasson har i sin
lat. Oversættelse ved Damsbaand forstaaet Mølleslusen: ”receptaculum,
alveumque & arcam.” (K. Anchers Udg. p. 81.) Høyelsen (i Christ. V. Lov,
V. 11. 1) har: ”cum fossa G fundo lacus”; Weghorst derimod: ”aggere &
loco fundoque aggeris utatur”; og den sidste ligeledes i sin tydske Overs.:
”Teich, Teichstelle und Teich-Grund”.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
