Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Damsholdt ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
142 Damsholdt —
Damsholdt, n. s. forekommer (efter Rosenvinges Mening) i samme
Bemærkelse som Damsbaand, i en Tom af 1587. (Udv. af gl.
Domme. VI. 102.) Imidlertid findes dog begge Ord samlede i
Slutningen af Dommen, S. 109, hvor den ene Part tilkiendes at
nyde og beholde de omtvistede to Møller ”medt halffue Damsbondt,
Damsholdt och höigeste Flodemaal”; hvorved hiin Forklaring bliver
noget tvivlsom. Ç
Damsted, n. s. Grund, Jord, hvorpaa Dam eller Dæmning til en
Møllesøs anlægges. ”Tha a hin, ther mylne görth, at witæ floth
oc flothstath, dam oc damstath, eth damsbond, meth hans kynseeth.”
J. Lov. I. 57. (”Ipse debet scire inundacionem & locum
inundacionis, aggerem & locum aggeris, & ligamen aggeris.”) Stedet
er optaget i Christ. V. D. Lov. V. 11. 1. (Jvf. Dam, Damsbaand.)
dande (danne), adj. s. dannis.
Dandsehuus, n. s. Ved dette Ord oversættes Theatrum i Henrik
Fabers Vocabular. 1563, p. 123; med den 211151115 ”eller Sted,
som leges obenbarlige lege.”
Dane, Danæ, (Isl. Dana:) gammel genitivisk Form, af nom. pl.
Danir ɔ: Danske, de Danske. ”Aff danæ konninghæ wilde iegh
skriffuæ.” Riimkr. V. 2. (Isl. Danakonungr.) ”The wore
offuerwundhnæ aff dane konghe.” sst. 2475. (Her forekommer dog
ogsaa gen. Danes: ”Tha ræddes alle rygæ .... for danes handh.”
1052; og nom. Danæ: ”Tha glömde oss ædele danæ.” 2720.
”For meg oc allæ danæ.” 2812.) Heraf de rigtige Former:
Danebrog, Danefolk, Danehof, Danehær (Clausens Snorre. 176),
Danekonge, Danesprog, o. s. v. (hvilke man urigtigen skriver: Dannebrog.
Dannerkonge, Dannerfolk, o. s. fr.)
Danearv, n. s. Om dette gamle Ord, der neppe kan udledes af det
næst foregaaende; men snarere af Isl. lddinn, død; og som i
svenske og norske Kilder forekommer i samme Betydning fom
Danefæ, 1: jvf. især Ihres Gloss. I. 311. (Det svarer saaledes til
Manus mortua, i Middelald. Lat., og det fr. Main morte.) Schlyter vil
imidlertid holde ved den ældre Mening, at Ordet maa udledes af Danir,
Danske. s. hans Gloss. til Vestg. L. p. 379. jvf. Kof. Anchers jur. Skr. II. 396.
Danebrog, n. s. Uden al Tvivl er denne Skrivemaade rigtigere, end
Dannebrog; da det er klart nok, at Ordets første Deel er
gen. Dana, Danæ d: de Danskes. Ligesaa uvis er derimod
Oprindelse og Betydning af den sidste Stavelse, hvorom Ihre
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
