Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Danefæ ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Dannefolk 143
(Glossar. I. 11) egentlig intet vil yttre; endskiøndt Vid. S. Ordb.
I. 588 (Brog) kun henviser til ham. (I øvrigt kan bemærkes, at de
to tidligste Steder, hvor Danebrog nævnes, uden Tvivl forekomme i svenske
Kilder: Danabroka, i den større svenske Riimkrønike, Hadorphs Udg. p. 335. 512,
og i et Dipl. af 1429. Hadorph, sammest. II. S. 133.)
Danefæ, likke Dannefæ), n. s. 1. (Isl. Dánar-fe.) Arvegods,
hvortil ingen Arving findes, eller ingen strax er tilstede. ”Bliffuer
nogen dödh y byen, oc haffuer ickæ ther næær sinæ rætthæ
arwinghæ, alth hans gootz som hedher Danæsæ, skal een borgære
vell geme.” Holbeks Stadsr. 1549. (Ny D. Mag. I. 92.) Ligeledes
i den gamle danske Oversættelse af Roskilde Stadsret. 1268. § 43.
(D. Mag. V. 341 og 343.) Christ. V. D. Lov. VI. 9. 3. m. fl. St.
2. (Isl. Dana-fe.) jordfundet Gods, (”som findes enten i Høie,
eller efter Ploven”) eller andet Hittegods, hvortil ingen Eier vides
eller findes; det samme som i Er. Siæll. L. III. 54. (VI. 14) kaldes
Affaræfæ, (bortkommet Gods) høror der siges: ”Alzkyns affaræ fæ,
thær man wet ængen æghændæ til, thæt ær Konunghs mæth
rattæ.” (Jvf. D. Lov. V. 9. 3.)
Danehof, n. s. almindelig Rigsdag, eller Herredag. ”Allæ oc huær
særdelæs welbyrdiche mænd, prelater, Riddere, Riddermæntsmæn,
oc allæ Danmarks rikes inbygdemæn, som nu æræ samæn
komnæ i Danæhof”: hedder det i K. Olufs Forpligtelse af 1. Jul.
1377. (En gammel Oversætt. af Latin. Udv. D. Dipl. S. 4.) Brevet
er dog kun udstedt af Biskopper, Riddere og Adelsmænd. (Jvf.
Hvitfeldt. 4to. Chronol. 2. Part. S. 25. 52. 75. 3die Part. 640. o. fl.)
dannebroget, adj. forekommer i en af Viserne om Svend Felding:
”Jeg haver mig en dannebroget Hest,
Er föd udi Danemark.”
(K. Vis. Nyerups Udg. I. 153. V. 20, og gientaget i følg. Vers.)
Om Betydningen af dette Ord (som paa en egen Maade kunde
synes at bidrage til Forklaringen af Danebrog) s. mit Dial. Lex.
S. 71. 72: ”Almuen (i Slet Herred, Viborg Stift) kalder Alt
dannebroget, som er farvet med blendende, afstikkende (især røde)
Farver.” Er det maaskee: rigtig broget, ægte broget? (af dándis,
dande, dannis.) Om Danebrog (Fanen) s. Ihres Glossar.
1.310. 311.
Dannefolk, n. s. (en sieldnere forekommende pl. for: Dannemænd.)
”Thii skulle alle Dannefolk gerne refffe oc affwe deriss börn naar de
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
