Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dannemand ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
144 Dannemand —
bryde.” Jertegns Postill. 1515. 35. p. (Sv. dandes folk: s.
Hadorphs Udg. af Sv. Riimkrøn. II. p. 151.)
Dannemand, n. s. En hæderlig, brav, retskaffen Mand.
”Dannemands Løfte er Dannemands Gield.” Ordspr. [Isl. dæindis
madr, dándis madr. I det Svenske- ligeledes Dannemand; i
den sv. Riimkr. dägande mæn og Dandæmæn. (jvf. Ihres Gloss.
I. 314.) Det isl. dándis er blevet til vort dannis, et i ældre
Dansk saa almindeligt og hyppigt Ord. En Dannemand er
saaledes egentlig ligefrem: en dannis Mand. Christ. IV. bruger Ordet
jævnlig i sine Breve; men altid ironisk eller spøgende.] Uegentlig
brugt for: Fæstemand, Husbonde. ”Tha begynthe hennes (St.
Catharines) forældhre at offwerlegge, hwre the skulle fanghe een
dandhemand till henne.” (1488.) Ms. Reg. 1586. 4to. fol. 109. b.
”Dannemands-Rygte (ar give En) ɔ: Vidnesbyrd om ærligt
Navn og Rygte. ”Nogen aff thennom gaff forne Hans Nielssen
ett Danemands Röchte till Gudmeherritzting met menige
Tingmendt.” Dom af 1552. (Rosenv. I. 202.) ”En vdleffuet Mand,
som alle sine dage haffde hafft en Dannemands rycte.” Vedels
Saxo. 1575. S. 337. (Jvf. Dannefolk, Danneqvinde,
Dannesvend.) Hos Tausfen: Dandnemand. ”Den hellige gamle
Dandnemand Simeon.” Post. Vinterd. 67.
Dannemaundsdømme, n. s. Stand og Egenskab som Dannemand. ”
han skulle sye ther om wnder syn Dandemantztdömme oc paa troo oc
sanning, hwr ther om till giick.” (Dipl. af Erkebisk. Jens i Lund. 1490.)
Daunneqgvinde, n. s. En hæderlig, agtet, brav Qvinde eller Hustru,
af uplettet Rygte. (Isl. Dándisquenna.) ”Dyd er
Danneqvindes Kaabe.” Ordspr. (P. Syv. I. 239; flere s. min Samling.
S. 35.) Ordet forekommer (ligesom Dannemand) saavel i ældre svenske,
som i danske Breve og Skrifter. At man i nyere Tider vil tilegne Danmark
allene begge Ord, eller især bruge dem om den danske, dansk fødte Mand
eller Qvinde: er kun grundet i Ukyndighed om deres Oprindelse og rette
Betydning.
Dannesvend, en. Hæderlig Ungersvend, ell. ugift Mandfolk. (s.
Dannemand.) ”Ok badh hannum sighæ for thissæ godhæ mæn, som
ær Beynt Krabbæ, lens Persson af Gaasewadh ok flere
Dandhæmæn oc Dandeswenæ, som tha nærwarindes wore.” (Br. fra Nørre
Hallands Landsting. 1474.) ”Wore noger suo snödhæ aff sigh,
ath han wilde hemeligæ bort fare .... tha scal han aldrigh bliwæ
dandeswen.” Gildeskraa af XV. Aarh. (Ny D. Mag. VI. 54.) ”Oc
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
