Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Deelsmaal ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— DHegn 147
Deelsmaal, Delemaal, n. s. Søgsmaal ved Stævning for Retten
og til Tinge. ”Uden videre Bekostning och Delsmaal.” Dom 1595.
(Rosenv. IV. 440.) (s. Delemaal.) ”Then Man, som Raan eller
ander Deelsmaal er overgangen.” Tingbr. 1479. (D. Mag. VI. 128.)
”At (Byfogeden) aldrig hagde eskit nogit Faldt aff hannum, och
aldrig hagde laditt hannum logligen kalde till nogenn Dielsmaal.”
(Dom af 1558. Rosenv. VI. 244.)
deert, (diert), adv. stort, meget, betydeligt. (s. diger.) ”Han spækær diært
wæthær” (stærk Vind; haardt Veir, Uveir.) H. Harpestr. Steenb. 13.
(Som oftest i en benegtende Sætning.) ”Ther Luther skreff
endregteligen medt then Cristne Kirke, tha war handt icke deert actet.” (Skrift
imod de Lutherske; omtr. 1543. D. Mag. V. 263.) ”It slags krigsmend,
som man icke dert tore lide paa: accensus.” Henr. Faber. 1563.
p. 435. ”Ryrge Iarl giorde it stycke, som icke deert duede.”
Hvitf. I. 599. — deert er vel egentlig det samme som digert,
der jævnlig forekommer i Lucidarius: ”Ær thæt .... dyghært
stort?” S. 27. ”Veth han dyghært om mænnæskæ skypælsæ?”
S. 28. m. fl. Det skrives ogsaa deirt. ”The stæddæ theris
gwld ey deyrt well.” Riimkr. 3546. ”Thet rörer ey deyrt myn
hiarthens grwnd.” Hr. Michael, S. 168. (jvf. diger.)
Degn, n. s. var (ligesom i det Svenske) den ældre Benævnelse for
en Skolediscipel i Klosterskoler og Latinskoler, og forekommer endnu
mod Slutningen af 16de Aarhundrede. [Løbedegne kaldtes
saadanne ældre Skoledisciple, der forrettede Degnetieneste, eller
forestod Sangen i et eller flere nærliggende Landsogne;
(Skoledegne. 1558. D. Mag. VI. 324) til Forskiel fra Sædedegne.
Jvf. D. Mag. VI. 191. s. Kirkedegn. 1633. sst. VI. 247.
Sognedegn. 1558. sst. VI. 324.] ”Peblinger oc Degne, som till Schole
gaa, schulle icke om Höstfischende giffue thennom fran
Scholen.” Christian II. Geistl. Lov. c. 126. ”Item giffuer ieg Degnene
her udi Scholen to Tönner öll, for de skulle fölge mig till graffue.”
Prioren Chr. Poulsens Testament. 1574. (D. Mag. II. 83.) 1554
forordnede Christian III., at i St. Knuds Kloster i Odense skulde
underholdes 10 Personer, ”Prester, Skolemester og en Hörer, och
ther till VI. Degne.” Men i et andet Brev af samme Aar til Prioren
Christ. Povelsen, hedder det, at Kongen i Nyborg har forfaret, ”at Skolerne
her i Landet meget formeris met Peblinge oc andre unge Personer
som studere”; hvorfor Kongen paalægger Prioren ”at lade forlænge then
10*
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
