Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Degnedom ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
148 Degnedom —
Skole vdi Odense, saa at Peblinge kunde der haffue noksom Rum at
sidde vdi.” (D. Mag. II. 74.)
Degnedom, n. s. Embede som Degn ɔ: Diaconus i et Dom-Capitel;
Diaconat. ”Alle bönder oc menyge almwghe, som ligge tiill
Degendommith her wdij Köffnehaffn.” Br. af Grev Christoffer af
Oldenb. 1534. (Ny D. Mag. V. 133.)
Degnekage, en. ”Sigtekage eller Brød, som Bønderne gave
Sognedegnene ved Høitider.” (Langebek.)
Degnerente, n. s. Indkomst, henlagt til Degnekaldet. (Jvf. Frederik II.
Forordn. 28. Jan. 1574, hvorved befales: at alle Sogne i Siælland, som
ligge paa to Miil nær nogen Kiøbsted, skulle have deres Degne af Skolerne,
og som skulle holdes for rette Sognedegae og gives Degnerente efter
Ordinantsen. D. Mag. VI. 191. 192. Jvf. Melchior om Herlufsholm. S. 71.)
Degnestavn, n. s. Degnekald; eller Degnebolig i et Sogn. ”Sogne
Præst og Sognedegenn .... schulle beholle thend Prestegaard oc
Degne-Staffn, som ther nu tiillagt er.” Fundat. for Herlufsholm. 1565.
Saaledes i Acta Synodalia Roesk. 29. Jan. 1567, hvor et ”Register”
(Cireulaire) blev overantvordet Herredsprovsterne til at besvare de Artikler, det
indeholdt, for hvert Sogn: ”Om der er Degnestafn eller ey, og huad Ager
eller Eng dertil ligger, og huad der kan saaes dertil.” o. s. v.
dei, eller deig, (Moth) adj. om Tænderne, der af Syre blive ømme,
eller ligesom stumpe. (Isl. deigr, blød.) ”Huilcket Menniske,
som æder vilde Druer, hans tender skulle bliffue deye.” Bib. 1550.
Jer. 31, 30.
Deie, en. Et Qvindfolk, der tager vare paa landlig Huussyssel;
en Meierske, Huusholderske. I Eriks Siæll. L. III. 19 forekommer:
”The deyæ thær fælugh hauær laugh” (med Bonden), hvor
Bemærkelsen synes at være et Slags Nøglepige; eller ogsaa en
betroet Frille. Jvf. Ordsproget: ”Ingen kiender Præsten bedre end
Deien.” Ordspr. (P. Syv. Fort.) ”Deie, Medhustru: concubina.”
Colding. Etymol. lat. 270. (Jvf. Sengedeie.) Sv. Deghia, Deja:
”mulier quæ ruri penum procurat.” Ihre. I gl. Eng. Dey, lactaria; beslægtet
med dairie: Meieri, og hvad dertil hører. s. Præstedeie, Rededeie. [Jvf.
ogsaa det angels. Hlafdiga, (Hlaf, Brød), Hustru, Madmoder; hvoraf Lady.]
Deiegaard, en. Gaard og Bygning til Meieri (eller Hollænderi),
f. Ex. ved et Kloster. Saaledes nævnes Qvindfolk ”i Deiegaarden”
flere Steder i Skovklosters Regnskaber; f. Ex. ”Ælnæ i deyægorden
fik ij Sk. ath smittæ (farve) læreth foræ.” 1472. (Ny D. Mag.
VI. S. 205. 206.) s. Deiestue.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
