Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Deiepige ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— dele 149
Deiepige, en. Pige, som gaaer Deien til Haande; Malkepige.
(Skovklosters Regnskab. 1471. s. Ny D. Mag. VI. 205.)
Deiestue, Deistue, en. Melkestue i et Meieri. ”Aff thet Huss,
som Deistuenn er wti, skall hand haffue then wester Partt ..
Item skall Albretth haffue wti Ladegaarden .... then östre Partt
aff Deihussit, thenn part Stuffuen och Offuenenn er wti, op tiill
Mielckehussit.” Delingsbrev paa Clausholms Hovedgaard. 1546.
(D. Mag. VI. 347.) Deraf:
Deiestuepige, en. Kokkepige, Malkepige. ”Och giffuer ieg ....
mine Deystuepiger huer .... till en kiortel.” Fru Sidsel Bryske til
Langesø, hendes Testament. 1471. (Forud nævnes, at hun giver
hver af sine ”Fruerstue-diger” 6 Alen Engelsk til en Kaabe.)
deilig, adj. som har en betydelig, i Øine faldende udvortes
Skiønhed; (formosus; elegans, venustus.) I ældre Svensk lägelig (Ihre.
Isl. dæyilegr;) snarere beslægtet med det hollandske Dege., decus,
hvoraf degeliik, end det samme som tækkelig (af Isl. beck;
Sv. rtäck, behagelig, indtagende, smuk; gratus, pulcher.) I ældre
Dansk (f. Ex. i Riimkrøn.) forekommer det i Tilfælde, hvor man
nu ikke vilde bruge det, om Krigere og raske, dygtige Mænd eller
Svende; dog vel ogsaa med Hensyn til udvortes Skabning. ”Tolf
hans söner, wel deylige mæn.” Riimkr. 2217. ”Af thæm, som
deyligæ wore och snaræ.” 2328. ”Saa mangen deylig swen.” 3045.
Ogsaa om livløse Ting: ”Eders byggæ oc boo, som nu well
deyligh stande.” 2568. ”Troen .... vil sine deylige Kraffter
betee.” En Psalme af N. Hemmingsen. (H. Thomesen. 1569.) —
Subst. Deylighed forekommer ogsaa i en, uden Tvivl egen og forskiellig
Betydning: ”For deylighed oc tiæniste troo, the hannum bewiisde.”
Riimkrøn. 3663. En sildigere Udg. af 1533 har her dydelighed. — Derimod:
”Han haffuer ingen skickelse eller deylighed”: (keine Gestalt noch
Schöne.” Luther.) Bib. 1550. Es. 53, 2.
deine, v. a. ælte, frembringe Dei af noget; røre sammen. ”Om man
taghær krommæ aff brödh oc deynær meth mærkæ-os.” Lægebog
af XV. Sec. (Cod. Thott. 710.)
dele, v. a. og n. føre Trætte eller Proces, forfølge en Sag til Tinge,
eller ved Rettergang. (Isl. deila. Sv. dela.) ”Man scal delæ
sik til ræltæ, oc æi göre sik siælf ræt.” J. Lov. II. 73. ”Da delæ
with hanum swa sum logh ær.” sammest. II. /4. ”Wilde the haue
kærth pa thöm oc delet effter landzlag.” (Dom af 1417. D. Mag.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
