Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dele ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
150 Delefoged —
I. 368.) ”Han skall haffue loff at delæ hanem meth landzlogh.”
1496. (Fyenske Actstykker. I. 44.) ”Ingen skal dragis fra
Herritzting, Landsting eller Rigens Cantzeler .... for de Sager, som der
bör at delis.” Hvitfeldt. (K. Hanses Krøn.) ”Thet ær eij goth at
deelæ meth syn Dommere.” P. Lolle. (1506.) Nr. 674.
Dette gamle Udtryk har holdt sig i Lovsproget fra det 13de Aarhundredes
Lovbøger (den skaanske og jydske) indtil Christian den Femtes i det 17de Aarh.,
hvor det deels forekommer absolut, (f. Ex. ”Hvo som vil dele om Eiendom.”
D. L. V. 10. 1.) deels med Adv. og Præpofitioner; f. Ex. at dele noget efter
igien ɔ: vinde det igien ved Proces. V. 3. 9. ”Hvo som sælger uhiemmelt ...
og det deeles tilbage.” V. 3. 11. Ligeledes i den tidt brugte Talemaade: ”At
dele en Vorned til Stavns.” III. 14. 1, 7, 8, 11, 12 o. fl. St. ”Huo som
wil delæ sig til Indförelsæ i noghet Gotz.” (16. Aarh.) D. Mag. I. 37.
(s. ogsaa afdele, VI. 15, 9, 10 og opdele, V. 10, 54.) — Ordets Slægtskab
med Deel og dele, partiri, kan ikke være tvivlsomt; (jvf. Talemaaden: Han
skal dele os imellem.) Det eng. deal (with) og dealing er heller ikke
fremmedt for hine; ligesom ogsaa det tydske Urtheil og urtheilen. (Jvf. ordele,
orfeide.)
Dele, n. s. (Isl. Deila. Sv. Dela.) Trætte; især den, som udføres
ved Rettergang; saaledes baade a) Tiltale, Søgsmaal; og
b) Lovmaal, Rettergang eller Proces overhovedet. (s. v. dele.)
”Ther scal icke ware delæ ællær wansæmiæ (jurgium) mellom
mik ok thic.” Gl. D. Bib. 1. Moseb. 13. 8 a) ”At sætte Dele
paa En med Landsloven”, reise Sag og Søgsmaal imod ham.
(1475.) Rosenv. Udv. af Domme. I. S. 14. ”Then Man, som Raan
eller ander Diele er ower gangen, kan ey lofflig diele, stæffnæ,
felde eller möndugh giöræ noger man.” Tingbrev. 1479. (D. Mag.
VI. 128.) b) ”At reise og forfølge Dele eller Delemaal med
Sandemænd.” o. s. v. 1524. (D. Mag. IV. 250.) ”Paa det at ingen
Mands rette Deele skal spildes.” D. Lov. I. 11. 1. (Deraf den
bekiendte Anordning af Christian IV. om Processen: ”Rigens Ret og Dele”;
givet 10. Dec. 1621, og grundet paa ældre Bestemmelser og Vedtægter;
egentlig: Rigens Rets Dele ɔ: Rigens Rets Forfølgningsmaade; s. K.
Roøsenvinge i Vid. Selsk. Skr. 5. Række. I. S. 97 ff. Jvf. D. Mag. 3. Række. I. S. 171.)
Delefoged, n. s. Stærkodder (hos Saxo, VI. Bog) spurgte en
veifarende Mand, hvad hans Embede og Haandværk var, og ”den
anden sagde sig at vere en Delesoget.” Da Stærkodder hørte
dette, foragtede han ham ikke allene; ”men ocsaa straffede hannem
haardeligen, att hand haffde icke taget sig noget andet faare i sin
Liffstid, end at skatte oc forfölge fattige Folck.” o. s. v. Vedel.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
