Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drageplaster ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— Dreng 157
Drageplaster, n. s. Trækplaster: malagma. Jon. Turesens Vocabular.
1579. f. 89.
Dragning, n. s. Gierningen at drage, eller betrække. ”Skal oc
aldelis ingen Dragning skee (ved adelige Bryllupper) enten udi
Salen, Brudhuset, eller udi nogit Kammer, uden alleniste offuer
Bordene, oc bag Brud oc Brudgom.” Christ. IV. Reces. 1615. § 27.
Drav, n. s. Mask, efter Brygning; (eller Spøl, Bærme efter
Brændeviinsbrænding, saaledes som Ordet endnu bruges i Jylland,
ligesom Dravso, et skidenfærdigt Qvindfolk, m. fl.) ”Soen drømmer
om sit Drav, og Kærlingen om sin Krogstav.” Ordspr. (P. Syv. I. 70.)
[Angels. Drabe, Drabbe. Gl. Eng. Draf, dregs, dirt; ”things thrown
away as unfit for mans food”; særdeles om Emter og Avner af det tærskede
Korn. P. Ploughman. Whrigts Ed. 1842. Gloss. p. 590.]
Dravel, n. s. 1. løs Snak, Sladder. [Isl. Draft; drafa, at tale
uforstaaeligt. Sv. Drafwel: ”sermo ineptus, cui fidem habere nequeas;
deinde turpitudo, tam dictorum, quam fuctorum.” Ihres Glossar. I. 342.]
”Løgn og Dravl giver ond Avl.” Ordspr. (Jvf. P, Syv. I. 283.)
”At man setter misloffue til hanss ord, oc holder ickun for tant
oc draffuel, fwig oc bedregerij det han siger.” Taussens Postill.
(1539.) Vinterd. 116. p. ”Icke wden fabel oc draffuels snack.”
sammest. f. 105. a. 2. Det forekommer oftest i Gen. og adjectivisk.
Betydningen gaaer da ogsaa for det meste over til moralsk
Slethed, Vanartighed, Gemeenhed i Sæder og Adfærd. (Man har
derfor ogsaa villet udlede Ordet af Drav (s. ovenfor), Angelf. Drabe, Bærme,
Mask, fsæces. jvf. det Eng. Trifle, en ringe, ubetydelig, unyttig Ting.)
”Landtzkneckte, som ere een draffuels hob blant alle folck.”
(Erasm. Roterod. en christen Fyrstes Underviisn. ved P. Eliæ 1534.
f. 98. b.) ”Dette drawelss vnyttelige Affguderij.” Tidemans Overs.
af C. Huberinus. 1543. f. 21. b. ”Löse draffuels Mend.” Bib. 1550.
Domm. B. 9, 4. (”leichtfertige Männer.” L.) ”Naar dette draffuels
Folck fick Rigens forleninger at löbe med.” Vedels Saxo. 325.
”Saa tager andet draffuels wdueligt Folck vdi deris stæd.” sst. 364.
Drawelsquinne, en. (berygtet Qvindfolk.) ”Hwo som leyær eller
lær (laaner) drawelsquinner hus, offwer 2 eller 3 nætther, som
unth leffnet haffwæ.” Maribo Kiøbstedr. 1488. (Ny D. Mag. VI. 226.)
Dreng, en. 1. Svend, Tiener, Tienestekarl. ”Huer Prelathe schall
iche haffue uden een Dreng, een Svendt, och een Capellan.”
Christ. II. geistl. Lov. 1527. C. 4.
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
