Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drengefoged ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
158 Dreng —
”Han drak mith ærffue meth gode mæn,
och selffuer skenchthæ alt som en dræng.” Riimkr. 240.
[Saaledes endnu i det Sv., ligesom i Holbergs Comedier. Jvf. Isl. Drengr,
Drabant, Hofbetient; og Drænger, i Schlyters Gloss. til Vestg. L. p. 381.]
2. En Yngling, ung Mand (i Bib. 1550.) ”Da sagde Drengen.”
Matth. 19, 20. (”Den unge Mand.” Chr. Pedersen. ”Der
Jüngling.” Luther.) ”Ieg bleff vaer blant Börnene en vng daarlig
Dreng.” (”en galen Yngling.” Den sv. Bib. 1541.) Sal. Ordspr. 7, 7.
Heraf: j
Drengefoged, en. En Ladefoged, Avlskarl. ”The schulle ey haffue
utii theris Closther flere Suenne endt een Drengfoghit, som
regierer theris Arbeytzthyunde.” Christ. II. geistl. Lov. C. 4.
Driftefæ, n. s. Ovæg, der vanker løst om paa Marken, uden at
Eiermanden vides. ”Huilchen som Drifftesæe for kommer, hand
schall thet strax y thre samfelde Dage oplyuse utii Domhusit.”
Christ. II. geistl. Lov. c. 85. (jvf. D. Lov. V. 9. 4 om den, som hitter
Driftefæ.)
Driftøg, n. s. Plovhest. ”Thet er ont (for Oxe) at draffwe wedh
Drefftögh.” P. Lolle. Nr. 211. (jvf. min Saml. af Ordspr. S. 88. Anm.)
”Ther till bliffuer oc inde hoss hannom XI. dreffteögh oc föller.”
(Talen er om hvad Oluf Nielssøn blev Christian II. skyldig paa Regnskab
for Vordingborgs Lehn. 1515.) Suhms Saml. II. 1. S. 129.
Drillegiæst, n. s. Snyltegiæst. Parasitus. (Formodentlig af Isl. at
drila, drive ørkesløs omkring.) Jvf. M. N. Petersen, det D. N.
og Svenske Sprogs Hist. II. 279. ”Dryllegæst haffwer gerne hwass
kniff oc thom bwgh.” P. Lolle. (1506.) Nr. 213. Chr. Pedersen,
1515, har i Stedet for dette Ord: Kringeldriffuere. Derimod
har han i sit Vocabular. 1510: Dryllegiæst. Cenipeta.
Dressel, Dræsel, n. s. Skat, Skatkammer; ogsaa om Kronegods m. m.
(I ældre Tydsk: Tresel, Fiscus; Trese-Kammer, armarium et
thesaurarium. Leibnitz. Scr. Brunsv. II. p. 157. III. 427. 751.
”Drese-Kammer”. Magdeb. Chron. ad a. 1456. Tresseler, Skatmester.
jvf. Frisch. Wörterb. II. 38935. Formodentlig af Fr. treésor.) ”Udru
er Dræsel, som voxer (øges) med Vold.” P. Syvs Ordspr. I. 386.
Dræsel, pl. Dræsele, har Taussen i sin Overs. af 2. Moseb. I. 11.
(”Forraadssteder”. jvf. Vid. S. Skr. I. p. 17.) ”Raadet skulle saadan
Hielp tage af Dbreiselen vdi Stæderne.” Hvitf. 4to. (3. Part Chron.
p. 541. Ligesaa 1. Part. 459.) Derimod: ”Kongen skal hafve sit
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
