Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dresselkammer ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— drue 159
Dressel i huert Rige.” Christ. I. Krøn. fol. Il. 8551. ”Hand tog med
sig Rigens Klenodier, Dressel oc Breffve.” Hvitf. om Erik af
Pommern. I. 800. ”Alt det Geistlige oc Bispernis gods vaar lagt til
Kongens Dressel.” Samme. (Bispekrøn. 1604. Aa. 4.)
Dresselkammer, n. s. (Skatkammer.) Ærarium. Vocabulor. var.
expositio. 1575. 64.
driste paa, v. n. stole paa, sætte sin Lid til, forlade sig paa. ”Han
dristede meget paa sin gudelighed och gode leffnid.” Jert. Post.
1515. f. 182. a. ”Huer den som foragter Gud oc gode Raad, oc
drister paa sig selff.” Vedels Saxo. Fort. (S. 15.) ”Kongen döde,
oc vaar it Exempel, at mand skal icke driste for meget paa
Lægernis Kaanst.” sammest. S. 522.
”Hand dristede paa sin Rigdom bold,
Dismere Uret han giorde oc Vold,
Dismere loed han sig tycke” (En Psalme af H. Thomessøn. 1569.)
drive, v. a. bedrive, begaae. ”Deraff har du att lære, att vort kiöd
intet andet kand, end driffue synd.” (1539.) Corvini Postill ved
Petr. Parvus Rosæfontan. II. fol. 17. ;
Drok, n. s. I Riimkrøn. 1495, V. 2331: ”Och spöriæ hannum
ath for wthen drock.” Formodentlig det isl. P”ok, Ophold,
Forhaling.
Drostinde, n. s. (Drostens Hustru.) ”Gisla Daciae Dapifera, dicta
Drostinne, relicta Domini Hemmingi de Putbus, eiusdem Daciæ
dudum Dapiferi.” Dipl. 1388. (Dette giver et uden Tvivl meget
sieldent Exempel paa, at Hustruen undertiden, allerede saa langt
tilbage i Tiden, førte sin Mands Titel.)
dru, drud, adj. sørgmodig, bedrøvet: dru, tristis. P. J. Colding.
(ict. Herlov.) ”Hvi sidder du her saa drud?” Dronn. Malfred
til Valborg; og i foregaaende Vers hedder det: ”Hendes Hierte
af Sorrig blødte.” Nyerup. III. 233. (Jvf. Vid. S. Ordb., hvor et
Ordsprog anføres: ”Dru er den Dag, man tidlig drøves.”)
dru, adj. som der er Indhold og Forslag i; drøi. (Sv. dryg.)
”Ath gwdh wil beware den gröde som paa iorden er, oc göre
hannem drw oc mangfoldelig.” C. Pedersen. (Jert. Post. 1515. f. 59.)
drue, druge, (dryge), v. n. 1. vidne, bevidne, bestyrke. Isl. drygia.
Jvf. Er. Siæll. L. II. (III. 26.) ”Tha a han at fæstæ hanum tyltær
eth, ok dryghæ hanum, at han war af land faræn” (ɔ: bevise ved
Eden.) ”Meth sandhen kan ieg theth drwe.” Riimkr. 4520. 4816
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
