Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Druelse ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
160 drue —
og fl. St. ”Theth kan ieg fulwel drwe.” sst. 4934. (Jvf. K. Vis.
Nyerups Udg. III. 61.) ”Han mente sig med beggis theris
Regenschab same Ord och Tilsagn nocksom at ville druffve (druge) och
beuise.” Landst. Dom 1585. Rosenv. IV. 72. — partic. druet. ”Sin
wedkiendelse .... haffuer druitt och bekrefftet.” 1593. sst. p. 384.
2. blive drøi, drøie, forslaae. ”At det kand ossf hufwale, druis
oc formeris derved.” H. Thomessens Psalmeb. 1569. (Brandt. I. 113.)
Druelse, n. s. Beskaffenheden at være drøi, at kunne vare eller
forslaae. ”Endog at dw wilde göre samme bröd mangfoldelige, oc
legge drwelse met dem.” C. Pedersen. (Jert. Postill. 1515. f. 99.)
”At han will legge drwelse paa deris gröde oc gotz.” sst. f. 165. b.
Drudh, Drut, n. s. Dette ualmindelige Ord, hvis Slægtskab jeg
ikke veed at angive, forekommer nogle Steder i det privative eller
benegtende Udtryk: foruthen drudh. ”Ieg siær (siger) edher theth
foruthen drudh.” Riimkr. 1495. V. 627. ”Tha fik ieg ath see for
wthen drwt.” sst. 4429. (9: uden Svig, i Sandhed?) Ligeledes:
”Det töckes mig got foruden Drud.” (Rimene om den papistiske
Messe. 1533. D. Mag. II. 106.) Grundtvig har i Dannevirke I. 195
henviist til det isl. Drutr, et Vindæg.
drukne, v. a. Hos A. Vedel for: nedsænke (ikke blot om Mennesker.)
”De fulde udi hans Skib, oc opbrende, drucknede oc forderffuede
dem udi Grund.” Saxo. S. 45.
Drum, n. s. en stærk skingrende, dønende eller surrende Lyd. ”Drwm
aff bafwne, bombus. Bijdrwm, bombitatio” ”At drwme eller
at sfwse, insusurrare.” Chr. Pedersen. Vocabular. 1510.
Drynke, n. s. Man kunde vel tænke sig, at Ordet i nedenfor
anførte Sted var brugt for: Bærme. (Sv. Drank, DPrägg; og i en
ældre Sprogform: Drynk, Drynke. s. Ihres Gloss. I. p. 346.) Jvf.
Dræg og Drav. ”Huwilken gæst som tydest öll förær till stadhen
att selghe, han schall ænge drynckée metföre.” Kiøbenh. Privil. af
K. Christoffer. 1443. § 4. Snarere er dog Talen her om tyndt
Øl (som paa Sv. hedder Dricka;) da der tilføies: ”han skal
upfylle sit öll (huad der fattis i tönderne) met got öll, oc icke
met dryncke.” (Jvf. Drinckebeer, i Christ. I. Privil. for Aalborg. § 7.
Rosenv. Stadsr. S. 255, og Anm. S. 609. Hos Taussen, 4. Moseb. C. 6, findes
Drankoffer for Drikoffer. (1550.)
Dryntelgiæst, n. s. ubuden Giæst, Snyltegiæstt ”Umbra,
Dryntelgest, som sig selff indbiuder, oc fölger dem, som ere indbodne.”
H. Fabers Vocab. 1563. p. 429. (Jvf. Drikkegiæst, Kingeldriver.)
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
