Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dræbning ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
162 dræbe —
Bemærkelsen S. 23: ”Thi stak Frode effter Bugen, oc der met dræbte
dragen”; naar det sammenholdes med det foregaaende: ”Saa er alligeuel en
Sted vnder Bugen; seer til at I kunde dræbe den.”)
Dræbning, n. s. 1. Ram, Træffen. ”At de (Slyngeskytterne)
langt borte kunde faa ret dræbning paa Fienderne.” Vedels
Saxo. 157. 2. Slag, Træfning, Sammenstød af Krigshære. ”Der
(i Slaget) pleff Kong Suend i den förste dræbning slagen paa
fluct.” sammest. 312. (jvf. S. 355.) ”De Danske oc de Lybske
holt först en dræbning sammen vdi lang tid.” Hvitf. 4to. (3. Part.
Chronol. 422.)
Dræg, n. s. Drag, Træk. ”Han (Agaten, Achates) ær fwart oc
hauær hwitæ drægh.” H. Harpestreng. Steenb. 3. (Saaledes ogsaa:
”dræghæ fram.” Lægeb. I. 7.) ; ;
Dræg, (Dregg), n. s. Egentlig: Bundfald, Bærme. [Sv. Draåg, sfæx:
(Ihres Gloss. 346.) Isl. Dregg; og Prekr, Skarn.] Der hvor
det forekommer i Riimkrøn. synes det at være brugt om stinkende
Uhumskhed eller Lugt:
”Theth gaff aff segh then lucth oc dregh,
sfom wærst kunde nogher stedz höræ.” V. 2419.
Drægtighed, n. s. Formodentlig: Seendrægtighed, Uvirksomhed.
(f. Hr. Michaels Riimværker. S. 51.)
”For Ladhed och for dregtighed,
Waræ wij ey sckrifftednæ, gud thet wed.”
drænke, v. a. drukne; nedsænke i Vandet. ”Haffwens watnæ hwldæ
(hfllede) ællær drænktæ thæm.” operuerint. Vulg.) Gl. D. Bib.
5. Moseh. 11, 4. (Angels. 2rencean. Gl. Engl. drenchen,
dreinchen. Havelok the Dane. p. 225.)
Dræssel, s. Dressel.
Dræt, n. s. 1. Handlingen at drage. ”Thet ær lös Dræth at
drage met Halmskaghel.” (1506.) P. Lolle. Nr. 1090. ”At föge
sig effter gwd faders drætt.” (P. Eliæ.) Biskopp. Giensv. f. N. 2.
”Desse wore de dræte, som Israels börn drowe med deris Hær.”
Taussen. (5 Moseb. 10, 28. Castra & profectiones. Vulg.)
2. pl. Drætter, Betræk, Tapet, Vægtæppe. (Boned.) ”Purpur
oc andre kaastelige Drætter.” Vedels Saxo. 1575. p. 446. (Jvf.
S. 108, om Gulvtæpper: ”Gulffuet vaar offuerslaget met sköne
Drætter, at man maatte blues ved at træde derpaa.”…) ”Huset
var .... omkring dragit met kostelige Drætter.” Snorre St. ved
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
