Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Drøb ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
— DHug ; 163
Claussen. S. 732. — I Jon. Turesens Vocabular. 1579
forekommer: Drættedug, Boned: canopeum, peripetasma. p. 62.
Drøb, n. s. Dryp, Dryppen. ”It idelig Dröb, naar det regner
saare.” Bib. 1550. Ordspr. 27, 15. ”En kiffactig Quinde er ett
ideligt Dröb.” sammest. Ordspr. 19, 13.
drøge, drøve, (dröie), v. n. tøve med at komme; dvæle eller bie
længe; blive borte. Et i vort ældre Sprog sieldent Ord. Hos
Moth: drøge. (Jvf. Isl. trega; Sv. dröia, cunctari; det T. träge,
m. fl. Ligeledes vort drøie, v. a. tøve med, forhale. ”Det noget
drøies, kommer vel til Nøies.” P. Syv. Ordspr. I. 122.) ”Tha
dröwer bode plöwer oc herræ, Ardagh, oc saa dertil sæde.” ɔ: da tøver,
udebliver, baade Plovmanden og Herren, baade Pløining og Sæd — og Alt,
hvormed man skal føde sig. Jvf. Ardag. (XV Tegn for vor Herres Dom. 1509.)
Drøs, Drøsse, pl. (uden Tvivl et forvansket Ord, af det T. Drüse)
en stor Kiertel. ”Denne vrt met sine Röder .... haffuer denne
mact, at den kan foruegne oc forhindre di store Kierteler, som
kallis Drösse.” H. Christ. Bartskers Lægebog. 1596. p. 230. ”Hæde
(hede) Bylde oc Drösser.” sammest. p. 232.
drøve, v. a. bedrøve, bekymre, volde Sorg. ”Tha dröuæs manz
hugh.” H. Harpestr. Steenb. C. 17. ”Dröuæs the ey dyghært thær
aff?” Lucidar. S. 58. ”Min Siæl ær dröuedh. — Hans signædhæ
siæl dröffdhes.” Cod. R. 1390. ”Han dröfdhe sin jæmcristen aff
wredhe.” (sst. f. 118. pb.) ”Tha dröffwethes hwn megeth.” (1488.)
Cod. Reg. 1586. fol. 122. ”Then dröffuedhe værilden födde tw
liffuet.” (Bønnebog fra 1497. Cod. Thott. 553.) ”Naar Hovedet
værker, drøves alle Lemmer.” P. Syv. I. 311. 331.
Drøvelse, n. s. (Bedrøvelse) forekommer almindeligt (og endnu
hyppigere, end v. drøve) i det 15de, og indtil Midten af 16. Aarh.; f. Ex.
”Thi lider iegh med sorg och dröuelse i myt hierte, oc modgong
oc plawe paa mit legeme.” Chr. Pedersen. (Tidebog. Par. 1514.)
”I Dröffuelsens oc Angistens Land.” (”im Land der Trübsal.” L.)
Bib. 1550. Ef. 30. 6.
drøvfuld, adj. sorgfuld, meget bedrøvet. ”Der hun siger seg att
haffue saare dröwfuld leet effter hannom nu paa tredie dag.”
Taussens Post. Vinterd. (1539.) 96, p. ”At de dröffulde Apostle
motte tröstes.” sst. Sommerd. f. 12, b.
Dug, n. s. ”At skære Dugen for een”, udelukke, udvise ham af et
Samfund. (Fordi man i gamle Dage brugte at skære Borddugen
117
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
