Full resolution (JPEG) - On this page / på denna sida - D - Dugh ...
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>
Below is the raw OCR text
from the above scanned image.
Do you see an error? Proofread the page now!
Här nedan syns maskintolkade texten från faksimilbilden ovan.
Ser du något fel? Korrekturläs sidan nu!
This page has been proofread at least once.
(diff)
(history)
Denna sida har korrekturlästs minst en gång.
(skillnad)
(historik)
164 Dug —
itu for den, der saaledes bortvistes. Vid. S. Ordb. VI. 268.) ”Om
saa skeer, at der kommer tuedragt imellem skipperen oc nogle
hans baadzmend, da skal skipperen befahle at skære dugen for
den, som begyndte Kiff oc hadt emellem dennem.” Christ. III.
Søret. 1551. (s. Krags Hist. ved Sandvig. II. S. 439. jvf. Visbys
Søret. D. Mag. V. 237.)
Dugh, Dygh, n. s. (s. Dygd.) 1. Kraft, Virkning. ”Thæt skal
dughæ (virke) of dugh ær” (om der er nogen Kraft til.) Henr.
Harpestr. I. 78. ”Fulkummæ syn dygh.” sst. I. 47. ”Han giffwer
ether nogh aff then heligh andz dugh.” (1488.) Cod. Reg. 1586.
2. Egenskab, Evne. ”Af (om) therræ dygh, hwær særlest.” Henr.
Harpestr. (Steenb. Fortalen.) ”Manz dygh.” Steenb. 9. ”Thæssæ
dygh.” Lægeb. II. 10. (Isl. Dugr, vires.)
due, dughe, v. n. 1. virke, giøre Virkning. ”Nær lækydom hauær
yfræt dughæt.” H. Harpestr. I. 47. 2. hielpe (om medicinsk
Virkning.) ”Malyrt dughær for etær.” Henr. Harpestr. I. 3. ”Hun
dughær siuk liuær.” sst. I. 7, og saaledes mange fl. St. ”Rætwis
manz bön dughær meget ij gudz asyn.” Cod. Reg. 1390. f. 107.
Dulhed, n. s. Forekommer, som det synes, i Bemærkelsen:
Daarlighed, Indbildskhed, ell. desl. ”Thet ther somme kwnne icke göre
aff groffhedt, oc somme wele icke aff hoffmod oc dwlhed.” P. Eliæ.
1533. (Biskopp. Giensvar. fol. Ee. 3.)
dum, adj. 1. stum. ”De Dummis Maal.” En Psalme. 1608. (Brandt.
I. 212.) ”I vide .... at I ginge til de dumme Afguder.” Bib.
1550. Cor. 12, 2. (I H. Michelsens og Chr. Pedersens N. Test.
stumme.) Dog har ogsaa Chr. Pedersen: ”Der han wor
vddreffuen, da talede den dwme.” (N. Test. 1529. Luc. 11.) — ”Eth
menniske, som wor en dwmme .... da talede samme dwmme.”
Jert. Postill. 86. a. (”Vedel skriver ogsaa: ”ligesom hand haffde
verit en naturlig Dumme.” Saxo. 1575. S. 74.) 2. halvmørk,
mørkladen, uklar, mat, dunkel: om Farve. ”Han hauær en dum
blek lyt.” Steenbogen efter H. Harpestreng. 9. S. 137. ”Thænnæ
steen warthær dum i thordun, oc warthær skær i morwen dyg.”
sammest. S. 152. — ”Thyt ænlede ær falneth, dumt, oc blekt.”
(En rimet catholsk Bøn. Cod. Thott. 8. nr. 152.) ”Solen bleff dwm oc
mörk.” Nogre Bønner. Ghemen 1509. — ”mörk eller dwm, opacus:”
(Chr. Pedersen. Vocabular. 1510.) ”En mörk dag, en dum dag,
<< prev. page << föreg. sida << >> nästa sida >> next page >>